Vicebrandinspektør: Brandkadetter får et andet forhold til folk i uniform

Brandkadetterne får en anden forståelse for beredskaberne, og det er med til at nedbringe antallet at angreb rettet mod beredskaberne, mener vicebrandinspektør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vicebrandinspektør og projektleder for brandkadetter i Lolland-Falsters Brandvæsen Jesper Atkinson Pedersen er sikker på, at flere såkaldte brandkadetter til betyde, at antallet af chikane og angreb rettet mod beredskabet vil falde.

- Det kan hjælpe, fordi de unge finder ud af, at de mennesker, der bærer uniformerne, er ligesom alle andre, siger han og fortsætter:

- De finder ud af, at de ikke er farlige, og det er nogle mennesker, der vil dem det rigtigt godt, siger han og understreger, at de ikke har oplevet de store problemer med unge, der angriber beredskabet på Lolland og Falster.

Brandkadetter skal fungere som ambassadører

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er kommet med et forslag om at afsætte seks millioner kroner på finansloven de kommende år til at udbrede projektet med at uddanne brandkadetter.

Odsherreds første brandkadetter
Læs også
For at undgå ballade: Flere børn skal være del af beredskab
Odsherreds første brandkadetter
Læs også
For at undgå ballade: Flere børn skal være del af beredskab

Ved at få flere børn og unge ind i beredskaberne håber forsvarsministeren på, at de kan blive ambassadører og påvirke deres venner til at opføre sig ordentligt, når der er udrykning i området.

Der har nemlig været flere episoder, hvor brandfolk er blevet beskudt med raketter, bomberør og romerlys blandt andet i Nordbyen i Slagelse.

Unge med udfordringer

Projektet med brandkadetter henvender sig til unge under 18 år og er designet til at inkludere unge med skolemæssige, personlige eller sociale udfordringer.

De unge lærer førstehjælp og øver sig i at slukke brande. Det er først, når de fylder 18, de kan søge ind i beredskabet og komme med ud på rigtige blandslukningsopgaver.

Finansieringen til at fortsætte projektet er netop faldet på plads til stor glæde for vicebrandinspektør Jesper Atkinson Pedersen. 

Odsherreds første brandkadetter
Læs også
Beredskabet skal omvende bøller til brandmænd
Odsherreds første brandkadetter
Læs også
Beredskabet skal omvende bøller til brandmænd

- Det er simpelthen noget der virker og noget, der er rigtigt godt for de unge mennesker, de flytter sig utrolig meget på kort tid, og det er jo super, man begynder og sætte penge af til det her, siger han og uddyber:

- Vi sender dem op i høje stiger, og vi presser dem igennem nogle røgdykkerbaner, og så finder de ud af, at de kan virkelig ret mange ting.

Indtil videre har Lolland-Falters Brandvæsen haft to hold brandkadetter, og det tredje hold starter inden længe.


Nyhedsoverblik