Flere beboere i en etageejendom i Ringsted er blevet evakueret, efter der er opstået brand i bygningen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.
- Det er en etageejendom, hvor der er ild i kælderen, siger vagtchefen Midt- og Vestsjællands Politi.
Branden i kælderen udviklede blandt andet store røgmængder, og derfor evakuerede beredskabet tre opgange i bygning, som ligger på Søndre Parkvej i Ringsted.
Undersøges for røgforgiftning
- Vi arbejder stadig på stedet, oplyser vagtchefen.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne, men der er flere ambulancer på stedet, som skal tilse beboerne for eventuel røgforgiftning.
Politiets teknikere skal senere undersøge, hvad brandårsagen er.