Festdag i Holbæk - et af Skandinaviens største idrætsanlæg bliver indviet

Efter flere forsinkelser og politisk uenighed bliver Holbæk Sportsby i dag officielt indviet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der har været uenighed og stor debat i kommunalbestyrelsen.

Byggeriet har været forsinket og åbningen er blevet udskudt hele tre gange. Men nu er det en realitet:  I eftermiddag er der officiel indvielse af Holbæk Sportsby, som er et af Skandinaviens største idrætsanlæg med både et svømme-, idræts- og sundhedscenter.

Fejringen begynder klokken 15 og byder blandt andet på løb, taler, besøg af kendte sportsstjerner, musik ved Holbæk Garden og cirkus.

Program officiel fejring Sportsbyen

  • Kl. 15:00 Åbningsløb på tre kilometer for børn og voksne med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Løbet går fra Holbæk By Skole, Afdeling Absalon til Holbæk Sportsby
  • Hele eftermiddagen kan man se og prøve Holbæk Sportsbys faciliteter
  • Kl. 15:30 Holbæk Garden og Cirkus Kæphøj underholder ved Holbæk Sportsby
  • Kl. 15:50 Tale ved borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, ”klip af snor” og tale ved direktør CarstenDamgaard på stadion
  • Kl. 16:00 Padel med den dobbelte danmarksmester og landsholdsspiller Tore Deleuran Skjold. Bordtennis - oplev den mangeårige danmarksmester Allan Bentsen
  • Kl. 16:15 Miniforedrag med læge Jerk W. Langer i Holbæk Kommunes Sundhedscenter i Sportsbyen(foredraget gentages igen klokken 17.15)
  • Kl. 17:00 Show med Nuclear Devils Drumband - straffesparkskonkurrence med HB&I - show med Holbæk Garden
  • Kl. 17:50 Holbæk Garden marcherer med publikum ind i Multihallen
  • Kl. 18:05 ”Publikumsopvarmning”
  • Kl. 18:15 Tale ved borgmester Christina Krzyrosiak Hansen og direktør Carsten Damgaard
  • Kl. 18:30 Fællessang: ”Der er et yndigt land”
  • Kl. 18:45 Opvisning ved Jernløse Gymnastikforening og Holbæk Gymnastikforening. ”Basketshow” med Holbæk Basket Klub

Ønsket om at samle byens idrætsfaciliteter ét sted opstod tilbage i 2011, da idrætsforeninger i byen kom med ideen og samlede opbakningen til projektet.

Læs også
Sparetider i Holbæk: Hverken råd til skolebøger eller papir
Læs også
Sparetider i Holbæk: Hverken råd til skolebøger eller papir

Et flertal i Holbæk Byråd godkendte projektet til 325 millioner kroner i en periode, hvor Holbæk Kommune kæmpede med besparelser på blandt andet skoleområdet, og derfor fik projektet voldsom kritik.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 15. april var der Åbent Hus i Sportsbyen i Holbæk, hvor interesserede borgere kunne se på faciliteterne forud for den officielle åbning. 
Den 15. april var der Åbent Hus i Sportsbyen i Holbæk, hvor interesserede borgere kunne se på faciliteterne forud for den officielle åbning.  Foto: TV2 ØST

Den daværende borgmester, Søren Kjærsgaard (V), måtte gentagne gange forklare, hvorfor der var råd til en sportsby, når der ikke var råd til fotokopier og vikarer på skolerne.  

En række forsinkelser

Siden har Sportsbyen været forsinket. Først hed det sig, at den åbnede 1. januar i år, så mente Fonden Holbæk Sportsby, at man kunne være klar 22. februar, men det holdt heller ikke stik. Så hed det sig, at sportsbyen ville åbne den 7. maj, men datoen blev altså den 21. juni.

Artiklen fortsætter under grafik.

Grafik: Nick Abildgaard
Grafik: Nick Abildgaard

Gruden til forsinkelserne har været, at blandt andet omklædningsrum og sundhedscenteret ikke var færdigt til tiden. Samtidig påpegede Holbæk Kommunes rådgiver, ingeniørfirmaet COWI, at kvaliteten af byggeriet ikke var i orden.

- Vores rådgiver vurderer, at der kommer endnu en forsinkelse, og at kvalitetsniveauet halter. Vi kan ikke sige, om sportsbyen kan tages i brug før eller efter sommeren. Der er lige nu for lidt aktivitet på byggepladsen til, at Fonden Holbæk Sportsby kan nå at færdiggøre og aflevere byggeriet den 7. maj, sagde Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk Kommunes borgmester, til TV2 ØST i april.

- Det er kritisabelt, at vi nu for anden gang har måttet afdække forsinkelsen, i stedet for at få de informationer fra Fonden Holbæk Sportsby. Derfor skal fonden også fremover lave ugentlige afrapporteringer på fremdriften i byggeriet. Vi skal simpelthen sikre os, at fonden nu overholder tidsplanen, sagde hun.

Holbæk Sportsby ligger i udkanten af Holbæk, og hele 27 sportsforeninger er flyttet ind med tilbud til både eliten og bredden.


Nyhedsoverblik