Femårig pige ringer 112

Foto: TV ØST

En kun femårig pige ringede til 112, da hendes far pludselig blev syg.

Kl. 19 ringede en  femårig pige til alarmcentralen på 112.

Pigen sagde gentagende gange, at hendes far var syg. Det fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Resten af pigens forklaring havde alarmcentralen svært ved at tyde, men hun gentog, at faren var syg, mens de vagthavende sporede opkaldet.

Da faren kom til telefonen, var han i stand til at svare ja og nej til de vagthavende spørgsmål, og da sporingen er fuldendt, kunne faderen bekræfte adressen og en ambulance kunne blive sendt til adressen.

Faderen havde haft kraftige krampeanfald, hvilket har fået pigen til at ringe til alarmnummeret.

- Det er muligt at hendes hurtige reaktion har reddet hans liv, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

De oplyser, at både far og datter hurtigt blev samlet op af en ambulance.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App