Fejl på en skinne: Flere tog er aflyst på Sjælland

En række tog er aflyst på Sjælland og Falster i eftermiddag og aften. Det skyldes en fejl på en skinne ved Viby Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et brud på en skinne mellem Roskilde og Viby Sjælland betyder, at DSB kun kan køre tog i et spor på strækningen.

Det går ud over eftermiddags- og aftentrafikken her i landsdelen.

DSB oplyser, at regionaltogene fra København til Ringsted og Slagelse kun kører til Roskilde, og at hurtigtogene til Nykøbing Falster er aflyst.

I stedet kører der regionaltog til og fra Nykøbing F. en gang i timen, som desuden standser ekstra i Viby Sjælland og Borup.

Synderen er frostvejret 

- Vi har folk ude at kigge på bruddet på stedet, og løsningen vil enten være, at skinnen skal svejses sammen, eller at der skal lægges et lille stykke metal, som man så borer fast på tværs af bruddet, siger Christopher Mortensen, pressemedarbejder hos Banedanmark.

Han fortæller, at det er det kolde vejr, der formentlig er skyld i skinnebruddet.

Når det bliver rigtig koldt - som det har været nogle døgn i træk - krymper skinnerne. Det betyder, at der opstår såkaldte trækspændinger, som kan gøre, at skinnen knækker. Det oplyser Banedanmark.

DSB forventer, at man igen kan køre efter planen fra ca. kl. 20.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skinnebruddet kommer oven i, at DSB har taget 33 ME-lokomotiver ud af drift, fordi der er konstateret begyndende revner på to aksler. Det har medført, at DSB kører med færre tog frem til marts.

ME33
Læs også
DSB forlænger perioden med færre tog i to måneder
ME33
Læs også
DSB forlænger perioden med færre tog i to måneder

Nyhedsoverblik