Faxe vinder den årlige skoletrafiktest

Faxe Kommune er udråbt som regional vinder af den årlige "Kommunernes Skoletrafiktest".

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver guld til Faxe Kommune.

For Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden har netop gennemført den årlige ”Kommunernes Skoletrafiktest” og her blev Faxe regional vinder.

Godt 2.000 børn i alderen syv til 14 år kommer årligt til skade som fodgænger eller cyklist i trafikken. Derfor er der mange kommuner, skoler og forældre, som arbejder sammen for at ruste børnene bedre til at bevæge sig i trafikken. Og det er Faxe Kommune særligt gode til.

Kommunen får hele 73 ud af 100 mulige point i den årlige test. Og det skyldes altså, at Faxe har en bred indsats, hvor der bruges tid på at undervise elever i trafik og mange elever tager cyklist- og gåprøven.

- Det er et resultat, vi kan være stolte af, siger Ivan Lilleng, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune, i en pressemeddelelse.

Seks millioner til cykelstier

Faxe Kommune har afsat en million kroner til lokale forbedringer af trafiksikkerheden generelt – og seks millioner til nye cykelstier.

Og det vækker glæde hos Rådet for Sikker Trafik. 

Læs også
Skolestart: Teenagere kommer oftest til skade i trafikken
Læs også
Skolestart: Teenagere kommer oftest til skade i trafikken

- Vi har et tæt samarbejde med de tekniske forvaltninger i kommunerne, og fra dem ved vi, at skoler og forældre forventer, at det alene er tekniske løsninger på vejene, der skal forbedre trafiksikkerheden for deres børn. Men det er umuligt at bygge sig ud af det hele, siger Ursula Friis, seniorkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 

- I 99 procent af alle ulykker handler det om trafikanternes adfærd. Derfor er trafikundervisning i skolerne så afgørende. Børn og unge skal have grundlagt de gode vaner tidligt - og det skal selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med forældrene.

Fakta:

99 procent af ulykkerne i trafikken skyldes menneskelige fejl.
Over 10 gange så mange 16 årige som 6 årige kommer til skade i trafikken.
Over halvdelen af en årgang gennemfører cyklistprøven.


Kilde: Rådet for Sikker Trafik

 


Nyhedsoverblik