Faxe og Ringsted sparer penge ved at gå sammen om integration

For første gang nogensinde går to kommuner sammen om et integrationsprojekt. Et projekt, der har vist sig at være succesfuldt andre steder i landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et projekt om at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde spreder sig som ringe i vandet, efter Vejle Kommune har haft stor succes med deres arbejde. Nu bliver Ringsted Kommune og Faxe Kommune også en del af projektet – denne gang sammen.

- Vi kan godt lide at arbejde sammen på tværs af kommunegrænser, og lige her er der store fordele ved at gå sammen, siger Vibeke Dyhr, Jobcenterchef i Faxe Kommune, til TV ØST.

Det er et såkaldt branchepakke-forløb, som kommunerne skal deltage i. Her undersøger man, hvilke job og brancher i kommunen, der bedst matcher indvandrende og flygtningene. Derefter tilrettelægger man et forløb, der giver den bedst mulige integration af flygtningene og indvandrende.

- Det er de ufaglærte indvandrere og flygtninge, vi vil have i arbejde. De helt unge og dem med høje uddannelser skal fortsat uddannes, siger Vibeke Dyhr til TV ØST.

Kommunens medarbejdere bliver specialister

Den 1. marts begynder arbejdet for alvor. Her vil firmaet LG Insight, der har udviklet konceptet sammen med Vejle Kommune, undersøge, hvilke brancher i kommunerne, der matcher indvandrernes og flygtningenes situation bedst.

- I andre kommuner har man valgt at fokusere på tre-fem brancher, som typisk bruger ufaglært arbejde. Det kunne for eksempel være inden for rengøring, pleje og omsorg og som butiksmedhjælper. Men hvilke brancher, vi skal fokusere på, vil undersøgelsen vise, siger Vibeke Dyhr til TV ØST.

quote  Vi samler en masse faglighed et sted, og jeg tror på, at det giver pote i det lange løb

Vibeke Dyhr, Jobcenterchef i Faxe Kommune

Når de enkelte brancher er blevet udvalgt, bliver kommunernes sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter trænet i at være specialister i, hvad de udvalgte brancher efterspørger, så de kan give den bedst mulige vejledning til flygtningene og indvandrende.

- Her kommer vi til at være cirka 20 ansatte samlet fra de to kommuner. Den undervisning koster det samme, som hvis vi kun var 10 ansatte her fra Faxe Kommune, siger Vibeke Dyhr.

Jobcenterchefen peger desuden på, at medarbejderne i de to kommuner kan få meget ud af sparre med hinanden i forbindelse med forløbet.

- Vi samler en masse faglighed et sted, og jeg tror på, at det giver pote i det lange løb, siger Vibeke Dyhr.

Målet er 135 i arbejde

Kommunerne forventer at kunne få de første flygtninge i job til sommer. Branchepakke-forløbet kører frem til 2019, og når det er slut, har de to kommuner helt konkrete mål for, hvor mange indvandrere og flygtninge, der skal have fast arbejde: 35 personer i Ringsted og 100 i Faxe.

- Jeg tror ikke, det bliver et problem at finde jobs. Arbejdsgiverne plejer at være gode til at samarbejde med os, siger Vibeke Dyhr. 

knud_erik_hansen.jpg
Læs også
Faxe fravælger integrationsråd: Vi har ikke behov for det
knud_erik_hansen.jpg
Læs også
Faxe fravælger integrationsråd: Vi har ikke behov for det

Det er Faxe Kommune, der er tovholder på projektet og har stået for at ansøge om at blive en del af det på vegne af begge kommuner. Pengene til forløbet stammer fra en pulje, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har rådighed over.

I alt koster forløbet 980.000 kr. 

Succes i Vejle 

  • I 2013 var 10,5 procent af borgerne med ikke-vestlig baggrund i beskæftigelse tre månederefter afsluttet tilbud i Vejle Kommune.
  • Efter implementering af branchepakke-forløbet steg andelen til 33,9 procent i 2014.


Kilde: LG Insight 

 


Nyhedsoverblik