Farvel til VLAK, men hvad så?

Analyse. Når Lars Løkke Rasmussen og Venstre (V) går til valg under sloganet ’Frihed og fællesskab’, kan han og partiet se tilbage på en regeringsperiode, hvor ord som ’tumultarisk’ og ’kaotisk’ har fyldt i medierne.

Lad os tage et kort kig på historien: Venstre fik en kindhest af vælgerne ved valget i 2015 og gik 13 mandater tilbage på landsplan. I Sjællands Storkreds tabte de to mandater og måtte nøjes med fem.

Efter umulige forhandlinger imellem Liberal Alliance (LA), Dansk Folkeparti (DF), de Konservative (K) og V måtte Lars Løkke Rasmussen starte ud med en ren V-regering - den mindste mindretalsregering siden 1970’erne.

Og regeringen fik en hård start. Først måtte forsvarsminister Carl Holst gå af efter problematiske sager om eftervederlag og ulovlig brug af midler til valgkampen. Dernæst startede den største flygtningevandring i mange år, hvilket fik integrationsminister Inger Støjberg til at indrykke annoncer i libanesiske aviser med syv punkter, der skulle overbevise om, at Danmark ikke var en attraktiv endestation som flygtning – noget, som fik kritik eksternt såvel som internt i partiet.

Men her stoppede trængslerne ikke for V. I 2016 krævede K med formand Søren Pape Poulsen i spidsen, at Løkkes miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen skulle gå af efter at have sagt i Folketinget, at landbrugspakken ville have gavnlig effekt på miljøet. Det viste sig nemlig at være en sandhed med modifikationer – og til sidst gik Eva Kjer Hansen af efter et forløb, hvor truslerne føg, og et valg syntes overhængende.

Valg blev der ikke, men inden året var omme, havde en ny regering set dagens lys. V blev til VLAK.

Frihed og fællesskab – og sejrene

På trods af det nye borgerlige samarbejde, kunne VLAK kun tælle til 53 mandater. Magten har derfor centreret sig om DF, der blev den store vinder af sidste valg med 37 mandater – en fremgang på 15 og tre flere end statsministerens eget parti.

Men samarbejdet mellem VLAK og støttepartiet DF har båret præg af en kløft mellem LA og DF, og det er altså ikke nemme år, Venstre har med i bagagen op til et valg. Men, som de kloge siger, så er der intet, der tyder på, at Venstre får et decideret dårligt valg.

Venstre går til valg på liberale holdninger som deres velkendte motto: ”Det skal kunne betale sig at arbejde”.

- Der skal være plads til individet inden for fællesskabet, som statsministeren siger i en video på partiets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sundheds-valg: Kom reformen for sent?

Spørger man statsministeren selv, er han og hans parti lykkedes med mange ting i denne valgperiode: Skatten for de lavestlønnede er blevet sat ned, der er færre på offentlig forsørgelse, og antallet af flygtninge, der kommer til landet, er faldende.

Men der er også en lang række punkter, hvor statsministeren og hans regering ikke er kommet igennem med deres politik. Det gælder blandt andet en sænkelse af topskatten, højere pensionsalder og en SU-reform.

Men der hvor alle holder vejret, er omkring sundhedsreformen, som Lars Løkke Rasmussen for nyligt lancerede. Her foreslår regeringen at lave 21 nye lokale sundhedsfællesskaber og nedlægge regionerne, som vi kender dem i dag.

Det sidste er et DF-aftryk, som har skabt problemer i Løkkes eget bagland – blandt andet hos formanden for Danske Regioner, Stephanie Lohse (V), som offentligt har kritiseret beslutningen og i Venstres egen hovedbestyrelse.

Sundhedsreformen burde ifølge politiske kommentatorer have været en nem sejr for Løkke, men den er kommet for sent til rigtigt at blive det.

Hvor går DF hen?

Når skæbnens time indfinder sig på valgnatten, kan der godt blive tale om en forholdsvist kompliceret bogstavleg for partierne på Christiansborg.

Stort set alle har meldt sig som statsministerkandidater, og der er ingen, der for alvor tror på, at VLAK-regeringen fortsætter. Dertil har samarbejdet været for bøvlet, og der er for stor afstand mellem LA og det mandattunge støtteparti, DF.

Både VLAK og DF peger godt nok på Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Men der kan let blive problemer på den borgerlige fløj, fordi DF har luftet tanken om at lade en dør stå på klem til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Socialdemokraterne har knebent ført meningsmålingerne siden efteråret 2017.

Også Nye Borgerlige spøger i kulissen. Partiet ser ud til at få et godt første valg, og de har tre krav, hvis de skal pege på Lars Løkke som statsminister: Der skal indføres asylstop, kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom, og udlændinge skal være helt selvforsørgende. Krav, der ifølge eksperterne ikke kan indfries uden at bryde med de internationale konventioner.

Hvis ikke Lars Løkke opfylder kravene, peger Pernille Vermund på sig selv som statsminister.

Fire sikre V-mandater i Sjællands Storkreds

I Sjællands Storkreds er ambitionen som minimum at genvinde de fem mandater, partiet Venstre har.

Lars Løkke Rasmussen stiller op i Køgekredsen og nyder godt af statsminister-effekten, Marcus Knuth står til et mandat i Guldborgsund, mens også Jacob Jensen i Holbækkredsen og Louise Schack Elholm i Ringsted spås at være sikre mandater for regeringspartiet.

Marcus Knuth gik ellers for nylig imod sit eget parti i beslutningen om et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt.

- Jeg synes grundlæggende, at det er en god idé at finde en ø eller et andet afsides sted og gøre til udrejsecenter. Men lige præcis på Lindholm er omkostningerne ved at rive det eksisterende ned så høje, at jeg ikke kan se det økonomiske rationale i det, udtalte Marcus Knuth til TV ØST – uden det dog havde synderlig effekt. Lindholm-planerne blev stemt igennem sammen med næste års finanslov.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jacob Jensen er en af dem, for hvem det aldrig er lykkedes at hive en ministerpost i hus. Måske var det en af grundene til, at han ved sidste regionsvalg stillede op til posten som regionsrådsformand i Region Sjælland. Han måtte dog se sig slået af den socialdemokratiske spidskandidat, Heino Knudsen.

Spænding om det femte mandat

Men hvem har så muligheden for at tage det femte mandat, som Venstre drømmer om?

Det kan meget vel gå til Folketingets længst siddende medlem, Bertel Haarder, der stiller op i Grevekredsen. Folketingets nestor. Men flere andre kandidater ser dog spændende ud og kan overraske. For eksempel Morten Dahlin, der er tidligere formand for Venstres Ungdom og medlem af byrådet i Greve siden 2010.

Også Charlotte Bisserup Bechfeldt kan gøre sig gældende. Hun stiller op i Vordingborg, hvor hun også er vokset op. Hun er stærkt forankret hos Venstres lokalafdeling, der også er kendt for at føre en effektiv kampagne for kredsens kandidat.

Artiklen fortsætter under billedet.

En mulighed kan også være Jacob Panton-Kristiansen fra Faxekredsen, der har en lang karriere som oversergent og kampvognskommandør bag sig, og så vil mange nok også følge Stén Knuth i Holbækkredsen med spænding. Han er tidligere borgmester i Slagelse, men røg ud ved kommunalvalget i 2017 efter et hårdt opgør med Socialdemokraternes John Dyrby Paulsen og Liberal Alliances Villum Christensen.

Intet er altså afgjort på forhånd for Venstre i en valgkamp med mange ubekendte. Og selvom rygterne svirrer om, at Lars Løkke længe har været på udkig efter en international toppost, så er det måske alligevel ham, der sidder for bordenden på tinge efter folketingsvalget.

Man har set det før - ikke mindst når det gælder Lars Løkke Rasmussen, som med Søren Pinds ord ”altid er bedst på de sidste 100 meter”.