Fartkontrol på motorvejen: Danskerne har lært lektien

Kun få danskere gik i dag i fælden ved trafikkontrol ved vejarbejde i Guldborgsundtunnelen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet langt mellem de danske nummerplader ved politiets automatiske trafikkontrol på Guldborgsund-tunellen.

- Danskerne er ved at lære lektien. Flertallet på billederne kommer fra Tyskland eller Sverige, fortæller betjenten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i bilen ved den automatiske trafikkontrol.

Onsdag formiddag holdt den igen ved det store vejarbejde ved Guldborgsund-tunnelen, hvor hastigheden af hensyn til både trafikanter og vejarbejdere er sænket til 50 kilometer i timen.

På strækningen er andelen af danske bilister på politiets billeder faldet og faldet i løbet af de seneste dages kontrol. Mere end halvdelen er i dag fra udlandet.

Kun en ud af 20 kørte for stærkt

Faldet kan skyldes omtalen i pressen af fartkontrollerne - ligesom det kan skyldes, at der 200 meter før kontrollen står en mobil fartmåler, der blinker advarende til trafikanter med for meget fart på.

Da TV ØST besøgte fartkontrollen klokken 10.42 var onsdag var 1.145 biler kørt forbi kontrollen. Af dem kørte kun en ud af 20 hurtigere end tilladt.

- Det er blevet bedre og bedre dag for dag. Men nogen har stadig fart på, siger betjenten fra politiets færdselsafdeling.

Hurtigste hastighed var i løbet af de første to timer onsdag en bil, der kørte hele 105 kilometer i timen på stedet. En fart på mere end 100 procent, der udløser en ubetinget frakendelse af kørekortet.

16 bilister kørte endvidere så stærkt, så de vil få et klip i kørekortet.


Nyhedsoverblik