Far til Præstø-offer: Efterskolen censurerede os

- Der var ingen hjælp til os forældre, når jeg ser tilbage. Skolen ville kun kontrollere og censurere os, siger Thomas Bøhm, far til et af ofrene i båden.

Lundby Efterskole kontrollerede og censurerede forældrene efter ulykken, siger faderen til en af ofrene på Lundby Efterskole.

- Der var ingen hjælp til os forældre, når jeg ser tilbage. Skolen ville kun kontrollere og censurere os.

Sådan lyder beskeden fra en af forældrene til ofrene for kæntringsulykken på Præstø Fjord, Thomas Bøhm, far til Nicklas, fem år efter ulykken.

Skolen ville kun kontrollere og censurere os, siger Thomas Bøhm

- De kom hele tiden med deres egne bud på, hvad de mente, at der var sket. Og det var løgn ved vi i dag, da der er faldet dom i sagen. Og de ville bestemme, hvilke journalister vi eksempelvis skulle tale med, siger faderen, der stadig er meget vred på efterskolens ledelse.

Han mener, at skolen og ledelsen skulle have erkendt deres skyld – i stedet blev de bedt om at tænke på skolens overlevelse.

- De skrev til os, at vide, at vi jo skulle huske, at skolen var en forretning, der skulle køre videre. Og det var totalt usmageligt i min verden, i en situation, hvor vi brugte al vores energi på at være der for vores børn, siger faderen.

Lundby Efterskole har ikke ønsket at medvirke i TV ØSTs dækning af femåret for ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App