Politiet søger med hunde: Pige overfaldet af midaldrende mand

Et område i Næstved er afspærret efter en anmeldelse om overfald på en pige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er lige nu i gang med at afsøge et område i Næstved med hunde. Det sker efter en anmeldelse om overfald på en 15-årig pige.

- Vi starter en efterforskning op. Vi har fået en anmeldelse 12:13 om en pige skulle være blevet overfaldet af en mand på en sti langs Rønnebækken, siger Henrik Karlsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge anmeldelsen gik pigen i tidsrummet 11:45 til 11:50 på en sti langs Rønnebækken i det østlige Næstved. Ved den nordlige ende af stien - den del, som er tættes på Nygårdsvej  - bliver hun ifølge anmeldelsen antastet af en mand i sort tøj. 

- Hun bliver antastet af en mand, som tager fat i hendes arm og siger, at hun skal gå med hende. Hun får vristet sig fri af manden et par gange og får nogle skrammer på armen - ikke noget alvorligt - og så opgiver han sit forehavende og forlader stedet i retning mod Nygårdsvej.

Artiklen fortsætter under billedet

Ifølge anmeldelsen er overfaldet sket i stiområdet langs Rønnebækken mellem Nygårdsvej og Parkvej i Næstved.
Ifølge anmeldelsen er overfaldet sket i stiområdet langs Rønnebækken mellem Nygårdsvej og Parkvej i Næstved. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Pige skal afhøres

Pigen og hendes far er blevet afhørt på politistationen i Næstved. I skrivende stund er politiets hunde fortsat. Her skal pigen afhøres, mens hunde afsøger området.

- Vi har afspærret området derude og skal have nogle hunde til at afsøge området for at se, om vi kan finde nogle spor efter det, der er foregået, siger Henrik Karlsen.

Han beder alle, som har været i området mellem 11:45 og 11:50 og har set en mistænkelig mand, om at kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Signalement

  • Mand, 55-60 år gamel
  • 190 cm. høj og kraftig af bygning
  • Dansktalende og lys i huden
  • Gråhåret, men skaldet
  • Iført en sort North Face-jakke med hætten trukket op over hovedet
  • Blå cowboybukser

 

Opdatering
Clock25. jun 2019, kl. 18:47
Artiklen er opdateret med et signalement af gerningsmanden samt flere kommentarer fra vagtchefen.
Clock25. jun 2019, kl. 19:05
Artiklen er opdateret med billeder fra politiets eftersøgning.

 


Nyhedsoverblik