Familie i bil ramt af sten kastet fra bro - havde fireårig søn på bagsædet

En bil i Vordingborg blev ramt af en sten fra en jernbanebro. Nu søger politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En familiebil blev lørdag ramt af en sten fra en jernbanebro i Vordingborg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Episoden fandt ifølge politiet sted lørdag aften klokken 21.23, da bilen kørte ad Brovejen i Vordingborg og nærmede sig en jernbanebro, som krydser vejen. Lige inden bilen skulle til at køre under broen, landede der pludselig en sten på kølerhjelmen

- Stenen var på størrelse med en lille knytnæve og landede lige på bilens kølerhjelm, siger Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og tilføjer.

quote Der blev fundet to sten på jernbanebroen, som ikke høret til på stedet, fordi der ikke var tale om jernbaneskærver

Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Ingen personer kom noget til, men det kunne have gået galt. En brøkdel senere kunne stenen have ramt bilens forrude.   

Kort efter episoden blev politiet alarmeret og rykkede ud til området, som blandt andet blev afsøgt af hundepatruljer.

- Der blev fundet to sten på jernbanebroen, som ikke høret til på stedet, fordi der ikke var tale om jernbaneskærver. Hundene fandt også spor af mennesker, når vi holder de ting sammen, så formoder vi, at der tale om stenkast, siger Jan Nielsen.

Fireårig søn i bilen

Cindie Winckler fra Vordingborg sad sammen med sin familie i den bil, der lørdag aften blev ramt. Hun har efterfølgende delt et opslag på Facebook, hvor hun advarer andre. 

- Det kan umuligt bare være en sten, der er faldet ned derfra af sig selv. Vores fireårige søn sov heldigvis fra det store knald, det gav. Tør ikke tænke, hvad der kunne have været sket. Vær opmærksomme derude, skriver hun blandt andet i opslaget.

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet søger vider

Hos politiet opfordrer man nu alle, der kan have oplysninger i sagen, til at henvende sig.

- Hvis folk har set eller hør noget, så er vi meget interesseret i at høre fra dem, siger Jan Nielsen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Cindie Winckler fra Næstved sad sammen med sin familie i den bil, der lørdag aften blev ramt. Hun har efterfølgende delt et opslag på Facebook, hvor hun advarer andre.
Cindie Winckler fra Næstved sad sammen med sin familie i den bil, der lørdag aften blev ramt. Hun har efterfølgende delt et opslag på Facebook, hvor hun advarer andre. Foto: Cindie Winckler.

Sagen overdrages nu til lokalpolitiet, som skal efterforske den nærmere.

Tirsdag er det i øvrigt to år siden, at en tysk kvinde mistede livet, fordi der fra en bro over Fynske Motorvej blev kastet en sten mod den bil, hun kom kørende i. Politiet har ikke opklaret sagen, som behandles som drab.

I den tragiske fynske sag var den kastede sten dog meget tungere og dermed langt farligere end i hændelsen på Brovejen i Vordingborg.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. 

Stenkast Vestmotorvejen
Læs også
Politiet søger vidner til stenkast fra motorvejsbro
Stenkast Vestmotorvejen
Læs også
Politiet søger vidner til stenkast fra motorvejsbro

 


Nyhedsoverblik