Falsk it-medarbejder stjal over 45.000 kroner fra ældre mand

En opringning fra en falsk it-medarbejder kom til at koste dyrt for en 72-årig mand fra Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 72-årig mand fik stjålet over 45.000 kroner af en falsk it-mand.

Den 72-årige mand havde mandag middag fået en opringning fra en mand, som udgav sig for at arbejde for et it-firma. Han fik overtalt den ældre mand til at godkende, at han måtte fjernstyre den 72-åriges computer, fordi der skulle installeres antivirusprogrammer, lød det fra den falske it-medarbejder.

Via netbank skulle den 72-årige mand betale 80 kroner for ydelsen. Selvom den 72-årige mand ikke gav nogle oplysninger til den falske it-medarbejder, så blev hans oplysninger afluret, fordi tyven havde adgang til at se, da den ældre mand loggede ind på sin netbank.

quote Hav altid en sund skepsis, når nogen henvender sig uopfordret med hjælp eller tilbud, hvad enten det er personligt eller telefonisk

Midt- og Vestsjællands Politi

Og det kostede dyrt.

Politiet efterforsker sagen

Den falske it-medarbejder havde overført 2.000 kroner fra den 72-åriges konto til en konto i Estland. Og så havde han overført 35.000 kroner til en dansk konto og overført 8745 kroner fra en Mastercard-konto, hvorefter banken spærrede den 72-åriges konto.

tricktyv
Læs også
Politiet advarer: Pas på tricktyve
tricktyv
Læs også
Politiet advarer: Pas på tricktyve

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den falske it-mand.

- Politiet råder borgerne til aldrig at give tilladelse til, at nogen fjernstyrer en computer eller anden teknisk enhed i forbindelse med uanmodede henvendelser fra firmaer eller offentlige myndigheder, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Hav altid en sund skepsis, når nogen henvender sig uopfordret med hjælp eller tilbud, hvad enten det er personligt eller telefonisk.


Nyhedsoverblik