Faldefærdige huse rives ned på stribe - men prisen på nabohuset forbliver den samme

Nedrivning af faldefærdige huse øger ikke priserne på naboejendommene eller skubber gang i hussalget, viser ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Store huller i taget, efterladte biler i forhaven, skimmelsvamp og et rend af vildkatte gennem knuste vinduer.

Mange kommuner kæmper med at fjerne faldefærdige og usælgelige huse, som plager flere landsbyer. Derfor har kommunerne gjort brug af den statslige pulje til landsbyfornyelse til at få fjernet de gamle rønner.

Naboerne er glade for nedrivningerne, men der er ingen målbar effekt på det lokale boligmarked.

quote Vi kan ikke umildbart se nogen prisstigninger hos de nærmeste naboer, efter man har revet de tomme boliger ned

esper Ole Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet

Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi, ved Aalborg Universitet, som har undersøgt, om nedrivningsindsatsen har haft en effekt på boligpriser, salgspriser og byggeaktivitet lokalt omkring nedrivningerne.

- Vi kan ikke umildbart se nogen prisstigninger hos de nærmeste naboer, efter man har revet de tomme boliger ned, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved SBi på Aalborg Universitet, der har medvirket til at lave undersøgelsen.

Læs også
Kom med ind i de faldefærdige boliger
Læs også
Kom med ind i de faldefærdige boliger

- Men når det er sagt, så skal man være klar over, at de boliger ligger i nogle kommuner, hvor boligmarkedet generelt er lidt på retur. Det vil sige, at der fraflytning og mange tomme boliger og ikke noget blomstrende marked for boliger. Derfor skal man ikke forvente, at den udvikling vender ved at rive nogle huse ned, tilføjer Jesper Ole Jensen.

Holder de øvrige boliger på markedet

Selvom der er svage tegn på en mulig øget byggeaktivitet i lokalområdet, er det meget usikkert, om det skyldes, at de tomme og faldefærdige huse er blevet fjernet.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
 
Flere huse på Lolland er i så dårlig stand, at de ikke er beboelige. Alligevel bliver flere af dem lejet ud.
Flere huse på Lolland er i så dårlig stand, at de ikke er beboelige. Alligevel bliver flere af dem lejet ud.

Jesper Ole Jensen vurderer derfor, at nedrivningerne i bedste fald er med til at holde de øvrige boliger i lokalområdet på markedet.

Kongeleddet, Rødbyhavn
Læs også
Lolland vil rive boliger ned for at slippe for socialt belastede borgere
Kongeleddet, Rødbyhavn
Læs også
Lolland vil rive boliger ned for at slippe for socialt belastede borgere

Der er dog enkelte eksempler på, at prisen på ejendomme steg efter nedrivning af nedslidte nabohuse, men det hænger ifølge undersøgelsen formentlig sammen med en generel stigning i boligpriserne i hele kommunen.

Omvendt er der også eksempler på, at priserne for naboejendommene til nedrivninger ikke stiger, selvom boligpriserne stiger generelt i kommunen.

Om undersøgelsen

  • Undersøgelsen har analyseret lokale effekter af 1.138 nedrivninger af beboelsesbygninger, der er foretaget med støtte fra puljen til landsbyfornyelse i byområder med mellem 25 og 3.000 indbyggere i perioden fra 2013 til 2017.
     
  • Undersøgelsen har fokus på nedrivninger i byområder for at måle, om nedrivningerne har lokal effekt på boligpriser, salgspriser og byggeaktivitet i nabolaget. Analysen er baseret på udtræk fra diverse registre, herunder BBR-registret, GeoDanmark, Danmarks Statistik m.fl. Undersøgelsen består desuden af kvalitative interview med naboer til nedrevne ejendomme, ejendomsmæglere og kommunale planlæggere i tre kommuner.
     
  • SBi har udført undersøgelsen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som administrerer den statslige pulje til landsbyfornyelse.
     
  • Du kan læse hele undersøgelsen her.

Kun i to ud af 35 kommuner, hvor undersøgelsen har set på handelspriserne i nærheden af nedrivningerne, er der registreret en lille stigning på priserne på naboejendommene, hvor nedrivningerne kan have haft en effekt.

Kommuner slipper for boligspekulanter

Selvom det i undersøgelsen ikke har været muligt at måle effekter af nedrivningerne, så viser interviews foretaget i Lolland, Morsø og Faaborg-Midtfyn Kommuner, at de lokale oplever store forbedringer med indsatsen.

Det øger ifølge Jesper Ole Jensen optimismen blandt naboer, ejendomsmæglere, og der ses eksempler på, at de lokale deltager frivilligt i at omforme tomme grunde til nye mødesteder og rekreative arealer.

Pulje til landsbyfornyelse

  • Udvalgte kommuner kan søge statslige midler fra puljen til landsbyfornyelse til nedrivning og istandsættelse af tomme ejendomme i landdistrikter og mindre byer med maks. 3.000 indbyggere.
     
  • Udvælgelsen af kommuner og tildelingen af statslige midler foretages på basis af en fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse.
     
  • I 2018 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 57,8 millioner kroner plus restmidler fra 2014 og 2015 på omkring 3,4 millioner kroner.
     
  • Puljen blev i 2018 fordelt mellem de 42 berettigede kommuner, der ansøgte om midler. Der er i alt foretaget 2.155 nedrivninger af beboelsesbygninger med støtte fra puljen i perioden fra 2013 til 2017.

- Kommunerne er også glade for at slippe af med husene, fordi det reducerer muligheden for, at boligerne bliver omdannet til spekulationsudlejning, hvor de bliver købt og udlejet til udsatte familier, som flytter til kommunen og skaber en belastning for den kommunale pengekasse, siger Jesper Ole Jensen.

Lolland topper listen over nedrivninger

På Lolland har man længe kæmpet med faldefærdige huse og boligspekulanter, der lejer gamle rønner ud, og borgmester Holger Schou Rasmussen (S) har flere gange sat fokus på området.

Tilbage i maj 2018 inviterede han blandt andet Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ud til et forladt hus på Årbysvej i Rødby på Lolland, hvor hun med sine egne øjne kunne se, hvordan nogle mennesker bor.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, arbejder sammen med Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune på et forslag, der skal give kommunerne lov til at forbyde udlejning af dårlige ejendomme.

Borgmesterens håb var, at han med rundvisningen kunne påvirke hende til at tage et nyt forslag op blandt partierne på Christiansborg, som skal give kommunerne mere magt over udlejning af dårlige boliger og på den måde undgå, at udsatte familier kommer i klemme hos boligspekulanter.

Ud over den vedholdende opmærksomhed på området har Lolland Kommune i perioden 2009 til 2018 revet 414 enfamiliehuse ned.

Artiklen fortsætter under kortet.

Lolland Kommune i perioden 2009 til 2018 revet 414 enfamiliehuse ned.
Lolland Kommune i perioden 2009 til 2018 revet 414 enfamiliehuse ned. Foto: Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

- Lolland Kommune er en af de kommuner, der har været allerflittigst til at rive boliger ned, og kommunen har også et kæmpe behov for at rive ned. Så Lolland er virkelig en af de kommuner, der er hårdest ramt af den her problematik, siger Jesper Ole Jensen og tilføjer:

Læs også
Mette Frederiksen chokeret over slum på Lolland: - Det skærer i hjertet
Læs også
Mette Frederiksen chokeret over slum på Lolland: - Det skærer i hjertet

- Det at have overskydende boliger på markedet genererer en række negative konsekvenser for hele boligmarkedet, så det er ikke kun naboerne til de faldefærdige ejendomme, man fokuserer på. Fokus er rydde ud i de tomme boliger som en præventiv indsats, der forhindrer boligspekulanter i at udleje dem til udsatte familier, og dem er der desværre mange tilfælde af i Lolland Kommune.


Nyhedsoverblik