Få overblikket: Hovedpunkterne i regeringens sundhedsplan

01:08

Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede onsdag regeringens nye sundhedsreform, hvor man vil nedlægge regionerne, rykke flere opgaver ud i kommunerne og oprette en national myndighed, Sundhedsvæsen Danmark.

Regeringen har fremlagt en omfattende plan for en sundhedsreform. Her er de største konsekvenser, som vi vil se i vores område.

Regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har onsdag fremlagt deres bud på en omfattende reform at sundhedsvæsenet. Planen indebærer, at regionerne nedlægges og at der gennemføres en række ændringer i sundhedssystemet.

Du kan finde planen her:

Ellers har vi herunder samlet en række af planens konsekvenser i vores område:

For patienterne

  • Flere opgaver skal klares i kommunerne. Det betyder, at der årligt vil være 500.000 færre ambulante besøg på sygehusene, og 40.000 færre indlæggelser.
  • Lægevagterne skal strømlignes i hele landet. Borgere skal fremover kunne kontakte lægevagten via telefonnummeret 1-1-3.
  • Der skal skaffes flere sygeplejersker og flere praktiserende læger
  • Patienterne skal opleve bedre overgange, når de udskrives fra sygehusene.

Strukturen

  • Staten overtager fra 2021 den overordnede planlægning af sundhedsvæsenet. En årlig plan skal definere, hvordan sumndhedsvæsenet skal ændres og vedligeholdes, i praksis er det en ny, national myndighed med navn Sundhedsvæsen Danmark, der skal passe sygehusene. Denne myndighed får hovedkvarter i Aarhus.
  • Sundhedsvæsen Danmark skal fremover tage sig af opgaver med at koordinere opgaver som akuthjælp og it-projekter, som eksempelvis Sundhedsplatformen.
  • Region Sjælland nedlægges, og erstattes af en ny sundhedsforvaltning under den nye nationale myndighed, Sundhedsvæsen Danmark. Den nye sundhedsforvaltning skal have en selvstændig bestyrelse. Regeringen vil gerne have, at den nuværende regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fortsætter som formand for den nye sundhedsforvaltning.
  • Sygehusene skal tage sig af de mest specialiserede opgaver – men skal arbejde mere sammen med kommuner og lægerne
  • Der oprettes til det fire sundhedsfællesskaber i vores område, der skal skabe bedre overgange mellem sygehus, kommune og egen læge.
  • Alle opgaver, som regionerne har i dag, som ikke er sundhed, deles mellem kommuner eller staten. Eksempelvis overtager staten opgaven med jordforurening, og regionernes opgaver med kultur, mens kommunerne får ansvaret for de specialiserede social- og undervisningstilbud, den kollektive trafik og det specialiserede socialområde.
  • Planen er, at kommunerne i vores område skal organiseres, som man ser på kortet nedenfor:

Se hele pressemødet her:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App