Fagskole nomineret til undervisningspris: - Det er kæmpestort

Glad Fagskole i Ringsted er nomineret til undervisningsmiljøprisen 2019.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Glad Fagskole i Ringsted formår at skabe et undervisningsmiljø, som bidrager positivt til elevernes tro på såvel fællesskabet som egne kompetencer.

Sådan skriver Dansk Center for Undervisningsmiljø om skolen Glad Fagskole, som netop er nomineret til undervisningsmiljøprisen 2019. En pris, der hvert år gives til en skole, som har gjort noget særligt for at forbedre undervisningsmiljøet.

Danhostel Faxe
Læs også
Forening for udviklingshæmmede glæder sig over vandrehjem - de ansatte udlever deres drømme
Danhostel Faxe
Læs også
Forening for udviklingshæmmede glæder sig over vandrehjem - de ansatte udlever deres drømme

132 skoler blev indstillet, og nu er tallet nede på tre nominerede. To almindelige folkeskoler i Jylland og så Glad Fagskole i Ringsted.

- Jeg var helt overrasket, da vi fik det at vide, siger Mads Mortensen, der er elev på fagskolen.

quote Vi tror på, at alle har noget at byde ind med i fællesskab

Bolette Pilegaard Graae, leder på Glad Fagskole

- Det er kæmpestort, og vi synes, det er en stor ære at få lov til at være blandt de her tre nominerede i et rigtig skarpt felt, siger Bolette Pilegaard Graae, der er leder på Glad Fagskole.

Alle kan noget

På skolen går der 17 unge, som alle har en funktionsnedsættelse. Og de mener, at de har skabt et trygt og sundt læringsmiljø, hvor mennesket kommer før diagnosen. Derfor er deres motto også, at alle kan noget.

- Her siger vi, alle kan noget. Og det er, fordi vi har fokus på den enkeltes ressourcer og kompetencer. Vi tror på, at alle har noget at byde ind med i fællesskab, siger Bolette Pilegaard Graae.

Artiklen fortsætter under billedet.

På Glad Fagskole starter de dagen ud med en omgang morgengymnastik.
På Glad Fagskole starter de dagen ud med en omgang morgengymnastik. Foto: Jesper Hald - TV ØST

Udover æren modtager vinderen en check på 100.000 kroner.

- Lige nu soler vi os rigtig meget i æren og dét at være nomineret. Jeg tør næsten ikke at begynde at lægge planer for de 100.000 kroner, for jeg er meget ydmyg i forhold til også de konkurrenter, vi har i opløbet.

Læs også
Erik donerer bus til udviklingshæmmede: - Jeg ser mange glade mennesker
Læs også
Erik donerer bus til udviklingshæmmede: - Jeg ser mange glade mennesker

Men det tør eleverne godt.

- 100.000 – så tænker jeg, vi kunne bruge mere på at komme ud på nogle ture, så vi kan komme ud og opleve noget mere, siger Mads Mortensen.

- Bedre internet. Det driller virkelig meget, lyder det fra Lucas Holving, der også er elev på skolen.


Nyhedsoverblik