Færre unge vælger gymnasiet - men i Holbæk er der fremgang

Skolen har mange tilbud, især til dem, der dyrker sport, fortæller Amalie Müller Blinkilde (th.) Foto: TV ØST Ida Valsted

Når gymnasierne efter sommerferien slår dørene op, så vil der være færre elever i forhold til sidste år. Det viser nye tal fra Region Sjælland. Men trods en generel tilbagegang, så er der osse gymnasier, der oplever det stik modsatte. et af dem er Stenhus Gymnasium og HF.

02:59

Færre unge i TV ØST´s sendeområde søger en gymnasial uddannelse, viser nye tal fra Region Sjælland. Når unge efter sommerferien starter på regionens gymnasielle uddannelser, vil der færre elever i forhold til sidste år. Sådan er det dog ikke på Stenhus Gymnasium i Holbæk, der oplever fremgang Video: TV ØST Ida Valsted

1 af 3

Mens nogle gymnasier oplever, at færre unge søger ind, går det stik modsat i Holbæk

Eleverne på Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk er ikke i tvivl: Skolen er god til at brande sig selv og har et godt ry. I modsætning til flere andre gymnasier, der i år oplever et fald i antallet af ansøgere, kan Stenhus Gymnasium og HF se frem til flere elever.  

- Konkurrencen mellem gymnasierne er stor, men der er flere, der taler om Stenhus, og en del af det er positiv omtale. Skolen er rigtig god til at brande sig selv, fortæller eleven Katrine Juliussen fra Nykøbing Sjælland.  

Katrine Juliussen fra Nykøbing Sjælland er glad for at gå på Stenhus Gymnasium - blandt andet fordi lærerne har høj faglighed, fortæller hun. 

Hun er sammen med sine medstuderende på vej hjem for at holde weekend. Udover at rose lærerne og det sociale miljø på skolen, peger de også på, at skolen er kendt for sine gode tilbud til elever, der har en interesse udover det faglige. Blandt andet tilbyder skolen særlige uddannelsesforløb, hvor man kan træne, samtidig med at man tager en uddannelse.

- Her er Sports College, så dem, der dyrker sport, kan få deres ønsker opfyldt, så de kan fokusere på sporten og tage HF på tre i stedet for to år, fortæller Amalie Müller Blinkilde.

(...) vi er gode til at tage os af de elever, der har brug for noget ekstra hjælp og give dem et løft.

Per Farbøl, rektor på Stenhus Gymnasium og HF

Sidste år søgte 5.036 elever ind på en af de gymnasiale ungdomsuddannelser på Midt-, Vest-, og Sydsjælland og Lolland og Falster. I år har 4875 unge søgt ind. Der er altså tale om 161 færre elever. Det viser nye tal fra Region Sjælland.

Et langsigtet arbejde

Den væsenligste årsag er, at ungdomsårgangene bliver mindre, og det slår altså igennem på flere gymnasier til sommer. Men ikke på Stenhus Gymnasium og HF, hvor 22 flere unge i år end sidste år har søgt om optagelse, og det glæder rektor på skolen, Per Farbøl:

- Egentlig tror jeg, det er resultatet af et langsigtet arbejde, hvor vi hele tiden forsøger at blive bedre. Både til at give nogle gode tilbud til talentfulde elever, som ønsker enten noget fagligt eller noget indenfor kunst eller kultur eller sport. Og så tror jeg også, at vi er gode til at tage os af de elever, der har brug for noget ekstra hjælp og give dem et løft, fortæller han.

- Vi bygger på nogle værdier og holdninger til, hvordan man omgås hinanden. Det er de traditionelle gamle dyder, hvor vi sætter nogle rammer. Det kan de unge godt lide, fortæller rektor Per Farbøl. 

Mens Per Farbøl viser rundt på gymnasiet, fortæller han om skolens værdier, som han også mener er med til at gøre skolen populær.  

Jeg gik på HTX, men det var ikke noget for mig. Her bliver vi presset mere, så vi er klar til fremtiden.

Ramin Sahak, elev.

- Vi bygger på nogle værdier og holdninger til, hvordan man omgås hinanden. Det er de traditionelle gamle dyder, hvor vi sætter nogle rammer. Vi stiller krav og fortæller, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Det betyder, at man skal gøre sig umage.

Ramin Sahak er glad for at blive presset. - Så bliver jeg klar til fremtiden, siger han. 

En af dem, der godt kan lide kravene, er Ramin Sahak.

- Jeg gik på HTX, men det var ikke noget for mig. Her bliver vi presset mere, så vi er klar til fremtiden. Og så er skolen med på det nyeste, eksempelvis så bliver e-sport et tilbud næste år, siger han. Nu på vej hjem for at holde weekend.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App