Færre bloddonorer: Lokale tappesteder risikerer at lukke

Bloddonorer kan få sværere ved at afgive blod lokalt. Det kan ikke betale sig at køre de mobile tappebusser til byer, hvor der er under 350 donorer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indefra ligner det en helt almindelig stue på et sygehus. Her er brikse og blodtryksmålere.

I fem år har to mobile blodtapningsbusser kørt Sjælland og øerne tyndt med 12 faste stop, så regionens bloddonorer kan få tappet blod i nærheden af deres hjem.

quote Det er rigtigt kedeligt, at det går den forkerte vej

Lone Nielsen, ledende bioanalytiker, Blodbanken i Nykøbing Falster

Men flere af de nuværende bloddonorer kan risikere at skulle ud på en meget længere køretur fremover. 

Der er nemlig flere bloddonorer, der stopper, end der komme nye til. Og så hænger økonomien længere ikke sammen for blodtapningsbusserne.

- Det er rigtigt kedeligt, at det går den forkerte vej, for hvis vi skal holde et sted, så skal der også være donorer nok at tage af det pågældende sted, siger Lone Nielsen, der er ledende bioanalytiker ved Blodbanken i Nykøbing Falster og ansvarlig for den ene af de to busser.

080425ak1.jpg
Læs også
Unge mænd holder igen med at donere blod
080425ak1.jpg
Læs også
Unge mænd holder igen med at donere blod

Dianalund lukker

Særligt tappestedet i Haslev er i fare for at lukke, og i Dianalund er det allerede besluttet, at bussen ikke længere slår støttebenene ud fra 2018.

For at ordningen med de to mobile blodtapningsbusser fra Region Sjælland kan betale sig, kræver det nemlig et donorkorps på minimum 350 mennesker i de enkelte byer. Det er langt fra tilfældet i dag.

quote Det er rigtig ærgerligt, for vi vil jo gerne møde donorerne, hvor donorerne er

Lone Nielsen, ledende bioanalytiker, Blodbanken i Nykøbing Falster

- Det er rigtig ærgerligt, for vi vil jo gerne møde donorerne, hvor de er. Den sidste endelige konsekvens kan jo være, at vi må lukke et tappested – ikke et donorkorps, men tappestedet – og så bede donorerne om at blive tappet et andet sted, som det allerede er besluttet i Dianalund, siger Lone Nielsen.

Behov for de frivillige donorer

Den ene af de to blodtapningsbusser holder her på en parkeringplads i Faxe.
Den ene af de to blodtapningsbusser holder her på en parkeringplads i Faxe. Foto: Stephan Svingkær - TV ØST

De to blodtapningsbusser har base i henholdsvis Holbæk og Nykøbing Falster og holder i de forskellige sjællandske byer flere uger om året.

Busserne blev indført som et resultat af sygehuslukninger i 2012, så bloddonorerne nemt kan afgive blod.

- Der er jo behov for, at donorerne kommer frivilligt og afleverer en portion blod hos os, for vi har jo behov for det i forbindelse med behandlingen af vores patienter. Har vi ikke noget blod, så er der jo mange patienter, der ikke kan få den behandling, de har behov for, siger Lone Nielsen.

- Jeg har den bøn til folk, at de skal ringe til os eller komme ud til os, når vi holder rundt omkring, og blive tilmeldt.

Her holder blodtapningsbusserne i dag

  • Nykøbing Sælland
  • Kalundborg
  • Dianalund
  • Høng
  • Ringsted
  • Korsør
  • Haslev
  • Faxe
  • Vordingborg
  • Stege
  • Nakskov
  • Maribo

Du kan læse mere om, hvordan du kan blive bloddonor her


Nyhedsoverblik