Færge påsejlede kaj - flere aflysninger på Molslinjen

Flere afgange mellem Sjællands Odde og Jylland er fredag aflyst, efter Molslinjens Express 4 påsejlede en kaj torsdag middag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du skal med færgen fra Sjællands Odde til Jylland fredag, så skal du tjekke Molslinjens rejseplan en ekstra gang.

Flere afgange mod Aarhus og Ebeltoft er nemlig aflyst, efter Molslinjens færge Express 4 påsejlede kajen ved Sjællands Odde torsdag ved middagstid. Det drejer sig om afgangene fra Sjælland klokken 9.20 mod Ebeltoft og afgangene 13.15, 17.00 og 20.45 mod Aarhus.

Molslinjen
Læs også
Færge påsejler kaj - afgange aflyses resten af dagen
Molslinjen
Læs også
Færge påsejler kaj - afgange aflyses resten af dagen

Samtidig er afgangene fra Jylland mod Odden blevet aflyst klokken 11.30 fra Ebeltoft og klokken 15.15 og 19.00 fra Aarhus.

Uheld skete da færge skulle vende

Uheldet skete torsdag ved middagstid, da færgen skulle vende helt tæt på kajen, hvorpå færgen blev skadet på den ene side af fronten. Ingen kom til skade under påsejlingen, men det betød, at Molslinjen måtte aflyse afgangen og flere af de efterfølgende afgange torsdag. 

Her ses den skade, der er sket på færgen
Her ses den skade, der er sket på færgen Foto: TV2 Østjylland

En af dem der oplevede uheldet, var Lise Koefoed. Hun sad i sin bil og ventede på færgen for at komme til Aarhus, da det gav et 'ordentligt drøn'.

- Jeg tænkte, at færgen godt nok var lidt tæt på kajen, og så gav det ellers et ordentligt drøn, da den knaldede snuden ind i kajen. Det varede lidt, før den fik vendt rundt, og bilerne kunne køre ud, sagde Lise Koefoed til TV2 ØSTJYLLAND torsdag.


Nyhedsoverblik