Fængselsbetjente trækker i skudsikre veste til nye opgaver

En ændring i sikkerhedsmæssige forhold betyder, at fængselsbetjente i højere grad bruger skudsikre veste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen betyder, at fængselsbetjente har overtaget en lang række transportopgaver fra politiet.

Det kræver et øget fokus på fængselsbetjentenes sikkerhed, og derfor benytter personalet sig i højere grad af skudsikre veste.

Det fortæller Lars Rau Brysting, der er sikkerhedschef i Kriminalforsorgen.

- Kriminalforsorgens sikkerhedsopgaver har udviklet sig meget over de seneste par år.

quote Der bliver nødt til at være mandskab nok til stede, så ingen risikerer at blive overfaldet bagfra

Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet

- Med håndteringen af bandeindsatsen er der kommet øget fokus på sikkerhedsmæssige forhold, herunder transporten med indsatte, siger han.

Det betyder blandt andet, at man i højere grad ser fængselsbetjente være iklædt skudsikre veste, når de transporterer indsatte til og fra retssalene.

Bandekonflikt øger presset på fængselspersonalet

Fængselsbetjentene sidder også i selve retssalene og sørger for sikkerheden sammen med politiet. 

Storstrøm Fængsel
Læs også
Formand efter flere overfald på fængselsbetjente: Loyal to Familia vil have magten i fængslet
Storstrøm Fængsel
Læs også
Formand efter flere overfald på fængselsbetjente: Loyal to Familia vil have magten i fængslet

Lars Rau Brysting fortæller, at Kriminalforsorgens personale tager godt imod vestene.

- Generelt tror jeg, at de fleste er glade for at få styrket sikkerheden, siger han.

Efter bandekonflikten i København sidste sommer er mange af de involverede blevet draget til ansvar og sat i fængsel. Det har øget presset på fængselspersonalet, har Fængselsforbundet flere gange sagt.

Det har blandt andet medført overfald på fængselsbetjente.

Formand Kim Østerbye peger på, at der ikke er tilstrækkelig bemanding til at sikre sikkerheden for personalet.

- Kriminalforsorgen må sætte alt ind for at stoppe disse voldsmænd. Vi har at gøre med en gruppe, som helt bevidst prøver at sætte sig på magten. 

Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse
Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse

- Der bliver nødt til at være mandskab nok til stede, så ingen risikerer at blive overfaldet bagfra, sagde Kim Østerbye forleden til Ritzau.


Nyhedsoverblik