Fåreavlere slog dørene op: - Det er vigtigt at vise, hvor dyrene kommer fra

Lørdag var det Fårets Dag, og fåreavlere over hele regionen slog dørene op og lod nysgerrige tilskuere komme helt tæt på får og små påskelam.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var travlhed på Troldhøjgård ved Lundby på Sydsjælland lørdag, for gården slog dørene op til den landsdækkende begivenhed Fårets Dag.

Og det valgte godt 400 mennesker at benytte sig af hos Troldhøjgård.

Læs også
Landmand har babyboom – 30 små kalve på trapperne
Læs også
Landmand har babyboom – 30 små kalve på trapperne

- Vi synes, det er super hyggeligt. Alle er glade, og i år har vi også vejret med os, siger Ida Larsen, hvis familie var arrangør af gårsdagens arrangement på gården.

- Vi gør det, fordi folk skal vide, hvordan dyrene lever. Vi har ikke økologiske får, men konventionelt landbrug, og de har det godt. Det er vigtigt for os at vise.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tannie og Luna Larsen fik lov at give et lam flaske.
Tannie og Luna Larsen fik lov at give et lam flaske. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Påske og lam hænger sammen

Blandt andre Tannie Larsen og datteren Luna Larsen fra Glumsø var taget på besøg.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man kan vise børnene, hvor dyrene kommer fra. Det er godt, at man kan se, hvor dyrene bor. Derfor er det rigtig godt, at staldene bliver åbnet, siger Tannie Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Melissa Esmand Andersson fra Holme-Olstrup havde taget sin datter Naomi med.
Melissa Esmand Andersson fra Holme-Olstrup havde taget sin datter Naomi med. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Og så er der lige det dér med lam og påske, som klinger godt sammen, siger Melissa Esmand Andersson fra Holme-Olstrup.

- Det er meget hyggeligt. Jeg synes jo, at lam og får hører til påsken, og at man lige skal ud at se sådan nogle små påskelam, siger hun.

- Jeg tror, at det giver noget, at man kan sidde og holde et lam. Der er ikke så mange, der har lam i baghaven, så det er en anden måde at være sammen med et dyr.

Troldhøjgård har 35 moderfår og 52 lam i øjeblikket.


Nyhedsoverblik