Få overblikket: Spliden om fredningen af Stevns Klint

En fredning af Stevns Klint er noget, der virkelig har splittet politikerne i Stevns Kommune. Læs om forløbet her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stevns Klint blev i 2014 erklæret Verdensarv af UNESCO.

Det fik lokalpolitikerne og Danmarks Naturfredningsforening til at se idéen i at få klinten fredet.

Det skulle blandt andet sikre, at der vil blive ved med at være en trampesti langs klinten, som folk kan benytte sig af for at se verdensarven og dels for at sikre sig, at naturen ved klinten bliver bevaret.

I dag eksisterer trampestien som følge af en frivillig aftale mellem lodsejere og kommune, og det mener lodsejerne er godt nok. 

Stevns_verdensarv.jpg
Læs også
Stevns Klint er nu verdensarv
Stevns_verdensarv.jpg
Læs også
Stevns Klint er nu verdensarv

Borgmester trak opbakning

Borgmester Mogens Haugaard Nielsen var længe fortaler for en fredning, men i marts 2015 trak han sin opbaklning.

- Jeg kalkulerer altid med en »risiko« for at blive klogere. Og det er jeg blevet i denne sag, hvor jeg mener, at vi som politikere hidtil har fået en mangelfuld sagsfremstilling, hvor vi ikke har været bekendt med, at der er en stor risiko for at tabe en fredningssag, forklarede han overfor DAGBLDET.

Da kommunalbestyrelsen i september 2015 så skulle stemme om, om man ville have fredet Stevns Klint, blev det kun til et snævert flertal for en fredning.

8 ud af 19 bestyrelsesmedlemmer stemte nemlig imod en fredning. De var imod, at de lodsejere, der bor ud til klinten, skulle have noget af deres jord inddraget til trampesti. 

Læs også
Snævert flertal freder Stevns Klint
Læs også
Snævert flertal freder Stevns Klint

Gik imod partilinjen

Venstres officielle linje var at stemme imod fredningsforslaget, men to Venstre-medlemmer, Bjarne Østergaard Rasmussen og Flemming Petersen, gik imod partilinjen og stemte for fredningen.

Efterfølgende blev Bjarne Østergaard Rasmussen smidt ud af Venstre, mens Flemming Petersen selv valgte at udtræde af kommunalbestyrelsesgruppen og straks derefter ud af kommunalbestyrelsen for at beholde sin plads i partiet. 

Læs også
Stevns: Forsoningsmøde i Venstre efter tumult i fredningssag
Læs også
Stevns: Forsoningsmøde i Venstre efter tumult i fredningssag

I august 2016 blev der forlangt et nyt opstillingsmøæde i venstre på stevns: Man ville have valgt en ny borgmesterkanddiat.

Men efter opstillingsmødet stod det klart, at Mogens Haugaard Nielsen fortsat havde opbakning for et flertal af Venstre-medlemmerne.

Borgmester meldte sig ud

I januar i år meddelte fem V-medlemmer af kommunalbestyrelsen, at de trak deres opbakning til Mogens Haugaard Nielsen. De ville have et nyt opstillingsmøde med flere kandidater end ved sidste valg. 

mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester
mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester

29. januar meddelte borgmesteren, Mogens Haugaard Nielsen så, at han havde meldt sig ud af partiet Venstre som følge af resultatet ved parties generalforsamling.

- Jeg har valgt at melde mig ud på grund af den magtkamp, der har været i Venstre i en lang periode siden sidste opstillingsmøde, og jeg har kun til hensigt at lægge striden ned. Stridighederne har centeret sig om min person og har forplantet sig i kommunalbestyrelsen, og det skal stoppe nu. Jeg blev valgt som borgmesterkandidat i august, og så overgår det mine grænser for ordentlige og demokratiske værdier, at man vil have et nyt opstillingsmøde, siger han til TV ØST.

Han har efterfølgende oprettet sit eget parti, Nyt Stevns, som han indtil videre er det eneste medlem af. 

mogens_haugaard.1.jpg
Læs også
Borgerlisten Nyt Stevns: Vi skal rumme lidt bredere
mogens_haugaard.1.jpg
Læs også
Borgerlisten Nyt Stevns: Vi skal rumme lidt bredere

Nyhedsoverblik