Få overblikket over bandekonflikten i Næstved

Næstved er plaget af en bandekonflikt mellem rockerklubberne Bandidos og Satudarah i øjeblikket. Her kan du få overblikket over skyderierne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rockerkamp om narkomarkedet mellem Bandidos og Satudarah.

Sådan beskriver politet baggrunden for de skyderier, som Næstved har været centrum for de seneste tre uger. Hele fem gang er der blevet affyret skud på åben gade, og tre personer er blevet ramt - dog uden at miste livet.

Her kan du få et overblik over de forskellige skudepisoder.

23. september

De første skud i den nuværende bandekonflikt i Næstved faldt natten til den 23. september på Parkvej i Næstved - foran tre daginstitutioner. En 30-årig mand blev ramt af flere skud og blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, men slap med livet i behold.

Kort efter skyderiet var politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi Kim Kliver ude at sige, at skyderiet formentlig var banderelateret. Politiet anholdt også en mand, som blev afhørt, men men de måtte senere lade ham gå.

2. oktober

Anden skudsalve var natten til den 2. oktober. Her blev to unge mænd på 19 og 20 år ramt af skud på Kildemarksvej 30. De to mænd slap også fra skyderiet i live.

Efter skyderiet fortalte Kim Kliver, at skyderiet højst sandsynligt var et udtryk for en kamp om bandeterritorier. Politiet havde grund til at tro, at de to skudofre havde tilknytning til en bande.

4. oktober

Igen foregik skyderiet om natten, og igen fandt det sted på Kildemarksvej - denne gang i nummer 23. Her blev der skudt mod en villa på vejen, men ingen kom noget til.

Efter skyderiet fortalte politiet, at skyderiet var et udtryk for en kamp mellem rockerklubberne Bandidos og Satudarah om narkomarkedet i byen. Samme dag indførte politiet en visitationszone i byen frem til 18. oktober. Den gør det muligt for politiet at visitere personer på gaden samt deres biler uden en retskendelse eller forudgående begrundet mistanke om en kriminel handling.

Satudarah er relativt ukendt i Danmark, men herunder kan du læse mere om rockerklubben:

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah

12. oktober

I nattens mulm og mørke skyder en eller flere ukendte gerningsmænd mod et hus på Sorøvej i udkanten af Næstved ved Ganges Bro.

Der bliver skudt mod ruderne i huset, hvor der lå en dame og sov på førstesalen. Efterfølgende blev der hørt en knallert køre fra stedet. Ingen kom til skade i forbindelse med skyderiet, og politiet udtalte bagefter, at de vidste, hvor de skulle lede efter gerningsmændene - igen er der bander på spil.

13. oktober

To skud bliver affyret mod et hus på Kildemarksvej 80 i Næstved, og kuglerne fløj igennem vinduet ind på et børneværelse. Huset ligger lige over for Ellebækskolen afdeling Kildemark, og det er tredje gang, vejen er centrum for skyderier på tre uger. Hvordan det kan være, kan du læse her:

Læs også
Kildemarksvej er centrum for bandeskyderier
Læs også
Kildemarksvej er centrum for bandeskyderier

Både naboer og forældre til børn på skolen fortæller efter skyderiet, at de er utrygge ved de mange skyderier. Borgmester Carsten Rasmussen (S) siger i et interview med TV ØST - ligesom han har sagt i forbindelse med de andre skyderier - at kommunen intet kan stille op, når skyderierne finder sted på åben gade og mod rockernes private hjem.

Interviewet kan du se her:

Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester i Næstved: Vi kan ikke gøre noget som kommune
Carsten Rasmussen
Læs også
Borgmester i Næstved: Vi kan ikke gøre noget som kommune

14. oktober

Politiet anholder tre personer med tilknytning til Bandidos. To unge mænd på 17 og 18 år bliver sigtet for drabsforsøg og den sidste for overtrædelse af våbenloven,

Politiinspektør Kim Kliver siger, at han forventer flere anholdelser i sagen.

14. november

Politiet anholder en 21-årig mand for at medvirke til nedskydningen af en 30-årig mand på Parkvej i Næstved 23. september.

I alt er nu fire personer anholdt.


Nyhedsoverblik