Få måneder efter fundet af den dræbte Emilie Meng bad politiet eksperter om hjælp

Erfarne efterforskere blev få måneder efter fundet af Emilie Meng fra Korsør sat til at gennemgå drabssagen fra 2016.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af de mest omtalte danske drabssager er stadig uopklaret.

Men sagen om den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, der blev fundet dræbt den 24. december 2016 i en sø nær Borup på Midtsjælland, efter hun havde været forsvundet siden den 10. juli, er ikke opgivet af politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden Emilie Mengs forsvinden og senere ved fundet af hendes lig efterforsket sagen massivt. Derfor nedsatte politiet den 28. august 2018 en gruppe af specialister, der skal se på den såkaldte Emilie Meng-sag med friske øjne.

quote De kigger på, om der er nogle nye vinkler, noget man har overset eller et spor, som man bør åbne

Lene Frank, politidirektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Men allerede få måneder efter fundet af Emilie Mengs lig tilbage i december 2016, fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi erfarne efterforskere til at se nærmere på sagen.

Det viser en aktindsigt fra Justitsministeriet, som TV ØST er i besiddelse af. I en redegørelse sendt fra Rigspolitiet til Justitsministeriet fremgår det, blandt andet at:

I løbet af foråret 2017 bad politiets efterforskningsledelse om hjælp til en kritisk gennemgang af sagens spor og efterforskningsmæssige tiltag.

Læs også
Specialister kulegraver drabet på Emilie Meng - skal igennem 3,4 millioner data
Læs også
Specialister kulegraver drabet på Emilie Meng - skal igennem 3,4 millioner data

- Det er meget normalt, når man har større efterforskninger, at man sommetider beder om at få lavet et review (hvor erfarne efterforskere som i dette tilfælde gennemgår sagen red.) af nogen, som i forvejen ikke er blandet ind i efterforskningen og kommer fra nogle andre politikredse, hvor de så kommer ind og kigger på ens efterforskning, siger Lene Frank, politidirektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

TV ØST har forsøgt at kontakte familiens bistandsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen. Hverken familie eller advokat ønsker på nuværende tidspunkt at udtale sig.

Efterforskere kan åbne nye spor

Den 7. september skrev DR, at gruppen, som startede op den 28. august, består af op mod 10 personer, som skal gennemgå cirka 3,4 millioner oplysninger, politiet har liggende i sagen.

Metoden bliver kaldt peer review og betyder, at uvildige efterforskere og specialister, der ikke tidligere har siddet med sagen, skal gennemgå sagen på ny og eventuelt opdage steder eller punkter i efterforskningen, som politiet eventuelt kan have overset.

emilie-meng.jpg
Læs også
Justitsminister holdt møde med Emilie Mengs familie
emilie-meng.jpg
Læs også
Justitsminister holdt møde med Emilie Mengs familie

- Man kigger simpelthen på efterforskningen og ser, om der er nogle ting, man kan pege på, som man ikke har gjort, eller nogle vinkler på sagen, man ikke er opmærksom på. Så der er ikke tale om ressourcer til at efterforske, der er tale om nogen, som kigger det materiale, man allerede har. De kigger på, om der er nogle nye vinkler, noget man har overset eller et spor, som man bør åbne, siger Lene Frank.

Hvad er forskellen på det, som I gjorde i foråret 2017 og sensommeren 2018?

- Der er flere forskellige kompetencer her i 2018 i forhold til den mere tekniske del. Det er kompetencer fra Rigspolitiet såsom kriminalteknik og teleanalyse, som er nogle kompenser, man godt kan trække på inde i Rigspolitiet, men som man nu trækker direkte ind i sagen, svarer Lene Frank.

- Det review, der var i 2017, gik primært på efterforskning, mens det review, der er nu, er større end det, fordi det kigger meget rundt i teknikdelen det kriminaltekniske og det teleanalytiske, tilføjer politidirektøren.

Politiet søger stadig vidner

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker man ikke at oplyse, hvad de erfarne efterforskere udefra konkret kiggede nærmere på.

- Vi står med en uopklaret sag, så selvfølgelig vil vi ikke ud med en masse oplysninger, om hvad efterforskningen sådan nærmere indeholder, siger Lene Frank.

Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag
Emilie Meng
Læs også
Mysteriet om Emilie Meng - dag for dag

Politiet søger dog stadig vidner i sagen.

- Alle der kan komme med oplysninger i denne sag er hjertelig velkommen, siger Lene Frank

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik