- Jeg tror bare på noget andet, end I gør. Det kan jeg ikke se noget galt i.
En ung pige trækker på skuldrene, mens hun siger til sin mor, at hun har en anden trosretning.
Moren vender sig om, går tilbage og giver så pigen en lussing.
Vi fortæller ikke sandheden om hende
Sådan foregår en af scenerne i teaterstykket ’Den første dråbe blod’, der er baseret på sagen om Kundby-pigen og får premiere torsdag den 3. oktober på teatret Fair Play i Holbæk.
TV2 ØST har været med til generalprøven og kan her vise flere af scenerne fra stykket, der har afstedkommet massiv opmærksom, skarp kritik og debat.
Artiklen fortsætter under videoen.
Rollelisten tæller tre skuespillere, og stykket stiller ekstra høje krav til deres præstation.
- Fordi der sidder et levende menneske bag tremmer, hvor det er hendes historie, vi fortæller. Vi skal tage varer om det på en fin og ordentlig måde – også i forhold til islam, siger Penille Albæk Andersen, der blandt andet spiller Kundby-pigens mor.
- Det er ikke et stykke, som vil hende noget ondt. Stykkets mission er at prøve at finde ud af, hvem den pige er, siger Bo Carlsson, som spiller pigens far.
Stykket er vigtigt
Meget af kritikken går på, at stykket ikke er dokumentarisk, men blander fakta og fiktion.
- Det er umuligt for tilskuerne at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, og den unge målgruppe, som stykket primært henvender sig til, lapper det måske ukritisk i sig, har Kundby-pigens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, tidligere sagt til TV2 ØST.
Læs prologen fra ’Den første dråbe blod’ her:
PROLOG:
(i et stort rummeligt jernbur sidder en spinkel angst pige alene i mørket og stirrer paralyseret frem for sig. Et kor af STEMMER lyder fra mørket udenfor buret)
STEMMERNE
Thi kendes for ret.
Tiltalte er jf. Straffelovens § 114, stk. 1, del 1 og 7, jf. § 21, tiltalt for… forsøg på terrorisme med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad… uretmæssigt tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling… destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer… at have forsøgt at begå handlinger som nævnt i stk. 1, del 1 og 7 af en karakter som kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorligt skade… ved anvendelse af…
(STEMMERNES lydstyrke stiger)
STEMMERNE
Bombemanualer.
Anskaffelse af acetone, brintoverilte og citronsyre.
Samt forsøg på fremstilling af sprængstoffet TATP.
Og planlægning af prøvesprængning.
Tiltalte er jf. straffelovens § 121 tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter… Ved stik i højre side af maveregionen med tilvirket våben af knust spejlglas...
Har tiltalte en afsluttende bemærkning?
PIGEN er tavs.
STEMMERNE
Du. Dig. Dit. Intet. Ingenting. Dig. Dit. Du er intet. Ingenting. Ingen.
(PIGEN begynder langsomt, stadigt stirrende frem for sig, at gnide hænderne mod tindingerne)
PIGEN
Stemmerne. Ridser og skær.
Stemmer. Klynker om selvmord.
Kalder mig ”Ingenting”.
”Ingenting” der ingenting er værd.
”Ingenting”, der ingenting kan.
”Ingenting”, der bliver til ingenting.
(STEMMERNE tier. Stilhed. Black out)
Kilde: Teaterinstruktør Robert Parr.
Formvalget har betydet, at Kundby-pigen i sin læsning af manuskriptet har fået fjernet en scene fra stykket, som gav udtryk for, at hun blev seksuelt misbrugt.
Kombinationen af virkelighed og fiktion i kunsten rejser altid etiske dillemmaer. Det afgørende er, hvordan de bliver behandlet.
Det mener lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet Louise Ejgod Hansen, som forsker i børne- og ungdomsteater. Hun kalder ’Den første dråbe blod’ for et vigtigt stykke.
- Det er et bud på at gøre ungdomsteater vigtigt og sige, at der er en sag, som er vigtigt i et stort samfundsperspektiv og i lokalmiljøet.
- Stykket udfordrer, hvad kunsten skal. Hvis den kun skal være underholdning, forstår jeg godt kritikken af at tage så alvorligt et emne op. Men hvis kunsten skal være andet, skal den engang imellem tage fat i noget, der gør ondt og rammer ned i virkeligheden.
Artiklen fortsætter under billederne.
På plakaten informerer Fair Play om, at stykket er baseret på sagen om Kundby-pigen, skolerne får tilsendt materiale, som kan bruges i undervisning og pædagogisk sigte. Derudover har teateret vist stykket for skoleklasser før premieren.
- Det er folk, som har stor erfaring med det, de gør. Jeg opfatter det som en etisk meget ansvarlig måde at producere teater på, siger Louise Ejgod Hansen.
Teaterinstruktør Robert Parr kalder sagen, og at den nu 19-årige pige sidder i fængsel, for en tragedie.
- Det er derfor, vi besluttede at basere stykket på sagen og ikke på Kundby-pigen. Vi fortæller ikke sandheden om hende, vi tager sagen og laver en fiktiv forestilling over det, siger han.
Forestillingen kører i første omgang frem til den 14. oktober og får repremiere på børnefestivalen April Festival i Holbæk næste år. Derefter er det planen, at den skal på turné.
