Direktør kan ikke afvise fyringer - bank lukker to afdelinger på trods af flot regnskab

Kunderne vil ikke få gener, men direktør i Lollands Bank kan ikke afvise fyringer, når den lukker sine filialer i Rødbyhavn og Nørre Alslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lollands Bank lukker ved udgangen af november sine filialer i Rødbyhavn og Nørre Alslev, som i stedet bliver slået sammen med afdelingerne i Maribo og Vordingborg.

Det skriver banken i forbindelse med offentliggørelsen af sit kvartalsregnskab i en pressemeddelelse, hvor lukningerne kaldes 'et lille hår i suppen'.

- Et stigende krav til de ansattes faglige kompetencer sammenholdt med kundernes ændrede adfærd omkring brug af bankens filialnet, efter at checks er udgået som betalingsmetode og er afløst af nye betalingsmåder som eksempelvis MobilePay, er nogle af årsagerne til beslutningen om en reducering af filialnettet, skriver banken i pressemeddelelsen.

quote Når vi flytter rundt på nogle medarbejdere, får vi medarbejdere i overskud et andet sted.

Anders F. Møller, bankdirektør, Lollands Bank

Filialerne har hver fire ansatte, som bliver overflyttet til andre afdelinger, mens kunderne som udgangspunkt vil få de samme rådgiver.

Det siger bankdirektør Anders F. Møller til TV2 Øst.

- Det er selvfølgelig trist for de to byområder, men det er den udviklingen, vi nu engang er i, og hvor systemerne, vi arbejder med, bliver mere og mere komplekse. 

Allan Aaskov
Læs også
Lollands Bank ansætter ny bankdirektør
Allan Aaskov
Læs også
Lollands Bank ansætter ny bankdirektør

- Kunderne skal køre et nyt sted hen, men får ikke nogen gener af det her. Langt de fleste vil beholde den samme rådgiver.

Kan ikke afvise fyringer

Han kan ikke afvise, at der vil ske fyringer.

- Det kan godt være, at nogle bliver afskediget, men jeg vil godt sige, at det ikke har noget med filialsammenlægningerne at gøre.

Hvordan kan de kommende sandsynlige afskedigelser ikke have noget at gøre med, at I sammenlægger filialer?

- Det har det jo inddirekte også. Når vi flytter rundt på nogle medarbejdere, får vi medarbejdere i overskud et andet sted. Og så kan det være, at det vil være nogle af dem et andet sted, vi afskediger. Men det bliver helt nede i knæhøjde, hvis det sker.

Hvad mener du med det?

- Hvis det bliver, er det nogle ganske få, der bliver tale om, siger Anders F. Møller.

På trods af filiallukning udtrykker Lollands Bank glæde over resultaterne i kvartalsregnskabet.

Banken har omkring 30.000 kunder, hvoraf 1.000 nye er kommet til i 2019, og et overskud på 53 millioner kroner før skat for årets ni første måneder. Et tal, ledelsen i banken forventer vil stige til 60-65 millioner kroner før skat for hele 2019.

Opdatering
Clock14. nov 2019, kl. 08:20
Artiklen er opdateret med en kommentar fra Lollands Banks direktør, Anders F. Møller.

Nyhedsoverblik