Erna og andre ældre må stadig ikke købe en halv portion mad

Det er fortsat uvist, om halve portioner genindføres i plejecentrene i Guldborgsund. Et enigt byråd har sendt forslaget tilbage til udvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ældres krav er egentlig ganske enkelt: De vil have lov at købe en halv portion mad i stedet for en hel. Men den mulighed afskaffede Guldborgsund Kommune ved årsskiftet - helt uden at spørge de ældre.

De ælders bøn var på dagsorden for byrådsmødet i kommunen torsdag -  men 89-årige Erna Thygesen og andre ældre i Guldborgsund Kommune må væbne sig med tålmodighed.

Det står klart, efter Dansk Folkepartis forslag om at genindføre de omdiskuterede halve portioner var på dagsordenen torsdag aften. Her besluttede et enigt byråd nemlig, at sende Dansk Folketpartis forslag tilbage til Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Læs også
89-årig vil købe en halv portion mad - men kommunen nægter
Læs også
89-årig vil købe en halv portion mad - men kommunen nægter

89-årig kæmper for den halve portion

Erna Thygesen fra Nykøbing Falster er en del af en gruppe ældre, der er rasende over, at kommunen har afskaffet de halve portioner varm mad på caféerne på plejecentrene. De halve portioner blev fjernet fra menuen ved årsskiftet - uden at de ældre blev spurgt til råds.

Siden har de ældre kæmpet for at få de halve portioner tilbage. De kan nemlig ikke spise en hel ret, og så er den mindre portion også billigere.

quote De skal ikke komme og fortælle mig, om jeg skal købe en stor eller lille portion, og heller ikke, hvad jeg skal spise. Det skal jeg nok selv bestemme

Erna Thygesen, 89 år

- Det er fordi, vi ikke kan spise en hel portion. Og vi har ikke råd til at købe en portion til 54 kroner og så smide det halve væk, sagde Erna Thygesen til TV2 ØST i sidste uge.

Hun kan slet ikke forstå, at kommunen blander sig i, hvor meget de ældre skal spise.

- De skal ikke komme og fortælle mig, om jeg skal købe en stor eller lille portion, og heller ikke, hvad jeg skal spise. Det skal jeg nok selv bestemme, forklarer hun.

Artiklen fortsætter under videoen.

Erna Thygesen har ikke appetit til en hel portion mad - og hun er ikke meget for at spilde hverken mad eller penge.
Erna Thygesen har ikke appetit til en hel portion mad - og hun er ikke meget for at spilde hverken mad eller penge. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

DF: - Det her er mere end en halv sejr

Nu må de ældre brugere af caféerne vente endnu længere på en afgørelse fra politikerne.  

quote Jeg opfatter i hvert fald det her som mere end en halv sejr.

René Christensen (DF), byrådsmedlem

Der var nemlig slet ingen debat, da forslaget om at genindføre de halve portioner blev behandlet i byrådssalen. I stedet blev hele byrådet enige om at sende sagen tilbage til udvalgsbehandling.

Og det var René Christensen (DF) overraskende tilfreds med.

- Jeg opfatter i hvert fald det her som mere end en halv sejr. Nu håber jeg virkelig, at udvalget også selv føler, at de har fået et ansvar nu om at have det her på oktober-mødet, siger René Christensen og fortsætter:

- Så håber jeg også, at man træffer den beslutning, at selvfølgelig skal de ældre have lov til at have en halv portion. Vi har råd til det. Vi skal ikke have det her bureaukrati omkring de halve portioner. Nu må det stoppe.

Artiklen fortsætter under billedet.

René Christensen (DF), byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune.
René Christensen (DF), byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

quote Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der består af ledelse, medarbejdere og ældrerådet. De skal komme med anbefalinger til vores oktober-møde

Bo Abildgaard (S), formand, Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget

På byrådsmødet var formanden for Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Bo Abildgaard (S), selv med til at foreslå, at sagen blev sendt tilbage udvalget. 

Læs også
Ældre kæmper for deres varme mad: - Vi vil ikke behandles som børn
Læs også
Ældre kæmper for deres varme mad: - Vi vil ikke behandles som børn

Får de ældre halve portioner ud af, at forslaget kommer tilbage til udvalget?

- Denne her sag hører til i udvalget. Der har vi sat en proces i gang. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der består af ledelse, medarbejdere og ældrerådet. De skal komme med anbefalinger til vores oktober-møde, hvor vi så kan tage en politisk beslutning for, hvordan hele det her kostkoncept skal se ud ude i vores plejecentre og cafeterier, siger Bo Abildgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bo Abildgaard (S) er formand for Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Bo Abildgaard (S) er formand for Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Social-, Sundheds- og Omsorgsudvalget skal behandle sagen på deres næste møde den 21. oktober.


Nyhedsoverblik