Sjællandske pendlere er dem i Danmark, der pendler længst til arbejde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Men pendling kan være stressende. Det fortæller speciallæge i arbejdsmedicin, Thora Brendstrup.
Det kan være fantastisk stressende at pendle. Det behøver det ikke. Der er nogle råd man kan følge, og nogle tanker man kan gøre sig
- Det kan være fantastisk stressende at pendle. Det behøver det ikke. Der er nogle råd, man kan følge, og nogle tanker man kan gøre sig, siger Thora Brendstrup.
Der findes ikke meget forskning på området. Det skyldes især, at der ikke findes registre over pendlerne, og at det er vanskeligt, fordi man skal have fat i en meget stor gruppe for at lave forskningsresultater på området.
Men derimod viser forskning i stress på andre områder, hvad det er, der gør folk stressede.
- Vi kan overføre noget af vores viden fra andre fagområder om, hvad der er stressende, og derfor kan jeg med sikkerhed sige, at det kan give en langvarig stresstilstand, siger Thora Brendstrup.
Mangel på kontrol stresser
Det handler om manglende følelse af kontrol, forklarer hun.
- Generelt kan vi sige med meget stor sikkerhed i dag, at hvis du ikke føler kontrol over tilrettelæggelsen af din hverdag, så er det stressende, og det vil sige, det belaster dit hjerte, det belaster dit kredsløb, og det kan ende med en blodprop i hjertet i værste fald eller et for højt blodtryk og en blødning i hjernen, forklarer Thora Brendstrup.
Og det er altså uanset, hvordan man pendler.
- Det, der er stressende ved pendlerlivet, det er, at du har meget lidt kontrol over din tid i den periode. Det kan sådan set både være, hvis man sidder i bil eller tog, siger Thora Brendstrup.
Artiklen fortsætter under billedet.
Er op til den enkelte
Men det er også et spørgsmål om, hvilken situation den enkelte står i, forklarer speciallægen.
- Jeg kan godt lide det billede, at du har dit liv på to vægtskåle – i den ene har du alt det positive i dit liv og i den anden har du alt det negative. Livet går ud på, at du afbalancerer de to ting, siger hun og fortsætter:
- Hvis du har været langvarigt arbejdsløs, så er det også en tilstand, der belaster dit hjerte og dit kredsløb ekstremt meget. Hvis du så får tilbudt et job der ligger langt væk, så vil det være noget positivt for dig. Og så kan du så begynde at tilrettelægge din tilværelse sådan, at det belaster dig mindst muligt. Og det er jo op til den enkelte, siger hun.
Der er dog noget, som man kan gøre for at mindske den belastning, som pendlingen kan medføre.
- Den enkelte kan gøre noget. Der skal man først tænke på sin arbejdsplads. Man skal tænke på, om man kan forhandle sig til nogle vilkår, som nedsætter den belastning, det er at skulle rejse langt. Hvis du rejser med tog kan du eksempelvis forsøge at forhandle dig til, at der er en time som er en del af din arbejdstid, siger Thora Brendstrup.
Handler om at mindske belastningen
Men hvor pendlerne fra vores område pendler længst, så er det ikke nødvendigvis afstanden, der har en betydning for, hvor stressende pendlingen kan føles.
- Selve afstanden i pendlingen betyder nok ikke så meget, som at du føler, at du kan få mere kontrol med, hvad der sker i din pendling. Det handler om at mindske belastningen for en selv og ens familie, når man skal pendle, siger Thora Brendstrup.
Ifølge hende er det vigtigste, om man selv føler, pendlingen kan være en belastning.
- Det, der er vigtigt, det er, at man ved, det kan være en langvarig belastning. Hvis man selv føler, at det er stressende, så er det det samme som, at der bliver råbt: ”Vagt i gevær” og ”tænk dig om”, siger hun og forklarer:
- Prøv at se, hvordan din hverdag er sat sammen: Er det noget, du kun skal klare i en periode, så går det nok. Hvis det er noget, du kan forudse der varer over flere år, og du føler det som en belastning, så skal du handle, siger Thora Brendstrup.
