Enhedslisten står til fremgang i en splittet rød blok

De står til mere fremgang. Men linedansen i deres blok er svær: Rød blok er splittet, og især udlændingepolitikken driller.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Analyse. Mens SF fik en lussing af vælgerne på valgdagen i 2015, kunne Enhedslisten (EL) notere sig en fremgang til det højeste antal mandater, partiet nogensinde har fået.

Her i Sjællands Storkreds blev Christian Juhl og Eva Flyvholm valgt ind. De genopstiller begge, men det vender vi tilbage til.

Læs også
Enhedslisten vil hæve prisen på benzin og sætte turbo på grøn omstilling
Læs også
Enhedslisten vil hæve prisen på benzin og sætte turbo på grøn omstilling

Kigger man på meningsmålingerne per januar 2019 står Enhedslisten til en fremgang, og ifølge netmediet Altinget er der tale om et decideret vælgerskred fra blå blok, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og mod den røde fløj. Derfor bærer Enhedslisten sammen med SF en god del af forklaringen på, at rød blok i øjeblikket fører kapløbet.

Men paradoksalt nok har rød blok sjældent været mere splittet, end den er nu, hvor blandt andre Enhedslistens egen Pernille Skipper har meddelt, at hun også er statsministerkandidat ved valget. Også det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under billedet.

Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten.
Pernille Skipper er politisk ordfører for Enhedslisten. Foto: Steen Brogaard

Det mest venstreorienterede parti

Lad os først kaste et blik på, hvad Enhedslisten er for en størrelse.

Partiet er et socialistisk og grønt parti og det mest venstreorienterede i Folketinget. For at forstå Enhedslistens politik, som ofte fører til, at partiet melder sig ud af forlig, hvor andre venstreorienterede partier er med, må man kigge på historien bag.

quote Hvis Mette Frederiksen skulle blive statsminister og stiller sådan et forslag i Folketinget, så vil det efter min personlige mening være så grelt, at det kunne få os til at trække støtten eller stille et mistillidsvotum

Michael Voss (EL), medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen

EL blev dannet som et samarbejde mellem Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistisk Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti i 1989 – hvilket jo faktisk var året for murens fald, hvor kommunismen for alvor fik et knæk.

To år efter blev Enhedslisten omdannet til et egentligt parti. Partiets program bliver jævnligt revurderet på årsmøder, men bunder stadig til dels i den marxisme, det er vokset ud af. EL vil for eksempel gerne indføre et klasseløst samfund, der skal være baseret på demokratisk socialisme, solidaritet og økologi.

Det er også et parti, der er imod EU, samtidig med, at det adskiller sig fra samtlige af de andre partier i Folketinget ved ikke at have en formand, men i stedet en kollektiv ledelse. I stedet har man en politisk ordfører. Og så er det også værd at nævne, at folketingsgruppen ikke må tjene mere end almindelige lønmodtagere, så alle giver en bid af deres lønninger fra Christiansborg til partiet.

vo_fortsat_kattegatbro.sub_.01.transfer_1.jpg
Læs også
Enhedslisten om Kattegatforbindelse: Motorvej vil flække Røsnæs
vo_fortsat_kattegatbro.sub_.01.transfer_1.jpg
Læs også
Enhedslisten om Kattegatforbindelse: Motorvej vil flække Røsnæs

Enhedslisten kom for alvor ud til danskerne, da partiet var parlamentarisk grundlag for Helle Thorning Schmidts S-SF-R-regering. Det var dog ikke et let samarbejde. For eksempel meddelte den populære EL-ordfører Joanne Schmidt Nielsen, at Thornings regering havde ”pisset på vælgerne” ved i 2012 at indgå en skattereform med blå blok.

S ændrer kurs – EL ikke tilfredse  

Siden 2015 har Enhedslisten været i opposition, først til en ren V-regering og dernæst til VLAK.

Men hvor man inden valget i 2015 med garanti satte sine mandater bag en socialdemokratisk leder, så er billedet mere broget, nu hvor splittelsen i rød blok er til at få øje på.

I oktober 2017 ændrede Enhedslistens hovedbestyrelse partiets parlamentariske principper, så partiet fremover vil kunne vælte en regering, der strider imod Enhedslistens principper. Og i februar 2018 demonstrerede Mette Frederiksen en tendens, der har været undervejs hos S i hele valgperioden: Hun fremlagde partiets nye og strammere udlændingeudspil.

Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Enhedslisten: Ombygningen af Ringsted-banen skal stoppes nu
Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Enhedslisten: Ombygningen af Ringsted-banen skal stoppes nu

Udspillet blev mødt med udbredt kritik fra Enhedslistens hovedbestyrelse.

- Hvis det her udspil står i et regeringsgrundlag, så kan jeg ikke forestille mig, at vi bakker op om Mette Frederiksen, sagde Allan Ahmad til DR Nyheder.

Michael Voss fra Enhedslistens forretningsudvalg og hovedbestyrelse gik længere endnu.

- Hvis Mette Frederiksen skulle blive statsminister og stiller sådan et forslag i Folketinget, så vil det efter min personlige mening være så grelt, at det kunne få os til at trække støtten eller stille et mistillidsvotum, sagde han.

ENHEDSLISTENS KANDIDATER I SJÆLLANDS STORKREDS

Enhedslistens kandidater i prioriteret rækkefølge:

  1. Christian Juhl
  2. Eva Flyvholm
  3. Linda Hansen
  4. Bruno Jerup
  5. Johnni Struck
  6. Rosa Rikke Wittrup
  7. Martin Graff Jørgensen
  8. Christian Tastrup
  9. Mehmet Ziki Dogru
  10. Sejer Folke

Enhedslisten og statsministerkandidaturet

Få dage senere opfordrede politisk kommentator Hans Engell dog EL til at besinde sig.

- Efter et valg har Enhedslisten ikke andre at pege på end Mette Frederiksen. Det er svært at forestille sig Enhedslisten stemme blankt eller pege på sig selv. Det er lidt tomme trusler, sagde Engell til Berlingske.

quote Efter et valg har Enhedslisten ikke andre at pege på end Mette Frederiksen. Det er svært at forestille sig Enhedslisten stemme blankt eller pege på sig selv. Det er lidt tomme trusler

Hans Engell, politisk kommentator

Men svært at forestille sig eller ej - Enhedslisten endte med at pege på sig selv efter en stribe begivenheder henover sommeren 2018.

Først meldte Socialdemokraterne i juni, at de går til valg på en et-parti-regering – og altså uden Radikale Venstre, som de ellers har dannet par med i 25 år. Og dernæst meddelte Uffe Elbæk, at han er Alternativets statsministerkandidat.

soren_egge_rasmussen-fotograf_steen_brogaard.jpg
Læs også
Enhedslisten om energiø: Den burde placeres ved København
soren_egge_rasmussen-fotograf_steen_brogaard.jpg
Læs også
Enhedslisten om energiø: Den burde placeres ved København

I august var det så Pernille Skipper og Enhedslisten, der kom på banen med meldingen om, at Mette Frederiksen heller ikke skulle regne med ubetinget støtte fra EL.

- Vores førsteprioritet er klart at danne en grøn, socialt progressiv regering til venstre for Socialdemokratiet. Det er det, vi går efter, sagde politisk ordfører Pernille Skipper til Jyllands-Posten, hvorefter hun på spørgsmålet om, hvorvidt hun selv er statsministerkandidat, svarede:

- Det er jo en naturlig konsekvens.

Juhl, Flyvholm og – måske – Havanna Hansen

Inden vi runder af, skal vi lige et smut forbi kandidaterne i Sjællands Storkreds.

quote Hvis for eksempel Enhedslisten, SF og Alternativet tilsammen bliver større end Socialdemokraterne, så går vi efter at kunne danne regering

Pernille Skipper (EL), politisk ordfører

Der er ti kandidater at vælge imellem, og der er bred enighed om, at partiet får genvalgt to mandater ved valget her i kredsen.

Mandat nummer et er Christian Juhl, som sidder i Folketinget for EL og blandet andet er 3. næstformand i Folketingets præsidium. Han er ikke nødvendigvis en topscorer hos vælgerne, men er populær i Enhedslistens bagland.

Mandat nummer to tilfalder Eva Flyvholm, der ligeledes er at finde i folketingsgruppen allerede i dag, og som er ordfører for forsvar, beredskab, it, telekommunikation.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christian Juhl og Eva Flyvholm står henholdsvis nummer 1 og 2 på listen i Sjællands Storkreds.
Christian Juhl og Eva Flyvholm står henholdsvis nummer 1 og 2 på listen i Sjællands Storkreds. Foto: Steen Brogaard

Som nummer tre på listen finder vi Linda Havanna Hansen, der arbejder som sekretær for Pernille Skipper på Christiansborg, og som er meget engageret i den sociale bevægelse Næstehjælperne. Lige efter hende kommer Bruno Jerup, der er medlem af regionsrådet i Region Sjælland.

Derudover kan man nævne Johnni Struck, Rosa Rikke Wittrup, Martin Graff Jørgensen, Christian Tastrup, Mehmet Ziki Dogru og Sejer Folke Henriksen.

’Det vil formentligt være Mette Frederiksen’

Men hvor er Enhedslisten overhovedet henne efter et nyt valg?

De er stadig på den røde side, har Pernille Skipper understreget igen og igen, og der bliver ikke tale om en kapning af snorene på samme måde, som Alternativet har gjort det.

Oversvømmelser ved sommerhuse ved Vesterlyng
Læs også
Enhedslisten foreslår national plan for sikring af kyster
Oversvømmelser ved sommerhuse ved Vesterlyng
Læs også
Enhedslisten foreslår national plan for sikring af kyster

Forudsætningen for Enhedslistens kandidatur til det store kontor er nemlig, at vælgerne giver partierne til venstre for Socialdemokratiet fremgang:  

- Hvis for eksempel Enhedslisten, SF og Alternativet tilsammen bliver større end Socialdemokraterne, så går vi efter at kunne danne regering, sagde Skipper til Jyllands-Posten i august, men tilføjede:

- Hvis det bliver som målingerne står nu, så er det ikke perspektivet. Så vil vi være nødt til at gå efter den statsministerkandidat, der giver Enhedslisten mest mulig indflydelse for vores mandater, og det vil formentligt være Mette Frederiksen.


Nyhedsoverblik