Endnu en anholdelse efter MDMA-dødsfald

Politiet har anholdt endnu en 18-årig mand, efter en dreng natten til lørdag afgik ved døden efter at have indtaget MDMA.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til lørdag døde 16-årige Marcus Christensen efter at have indtaget, hvad politiet formoder er MDMA.

I går blev en 18-årig mand så anholdt og varetægtsfængslet for at have overdraget stoffet til drengen, og senere på dagen anholdt politiet endnu en 18-årig ung mand.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
18-årig fængslet: Mistænkt for at overdrage MDMA til afdød dreng
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
18-årig fængslet: Mistænkt for at overdrage MDMA til afdød dreng

Det oplyser politiinspektør Rune Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi finder frem til ham her gennem henvendelser fra borgere, og så gennem de vidneafhøringer vi har foretaget, siger han til TV ØST.

Kan ikke udelukke flere anholdelser

Den 18-årige, der i går blev varetægtsfængslet, er sigtet for at være den, der rent fysisk overdragede den formodede MDMA til Marcus Christensen.

- Vi mener så, at den nye anholdte 18-årige har overdraget stoffet til ham, der gav det videre til afdøde, siger Rune Nilsson.

Dødsfald Dianalund MDMA
Læs også
Politiet tror ikke, at fængslet 18-årig er bagmand i MDMA-sag
Dødsfald Dianalund MDMA
Læs også
Politiet tror ikke, at fængslet 18-årig er bagmand i MDMA-sag

Den unge mand bliver sigtet for salg af narko. Da han blev anholdt, var han desuden i besiddelse af narko, som politiet formoder svarer til det, som 16-årige Marcus Christensen indtog, inden han døde.

Den 18-årige mand bliver fremstillet i gundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster senere i dag. Rune Nilsson vil samtidig ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser i sagen.

- Det er for tidligt at sige endnu, men jeg vil ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser, siger han.

Efter anholdelsen lørdag var politiet tilstede på en adresse på Kolonivej i Dianalund. Politiet ville ikke sige, hvad de ledte efter, men bekræftede, at de var der i relation til det tragiske MDMA-dødsfald.
Efter anholdelsen lørdag var politiet tilstede på en adresse på Kolonivej i Dianalund. Politiet ville ikke sige, hvad de ledte efter, men bekræftede, at de var der i relation til det tragiske MDMA-dødsfald. Foto: René Lind - Lind Foto

Far advarede mod stoffer

Den 16-årige Marcus Christensen blev natten til lørdag fløjet til Rigshospitalet, fordi han ikke var til at få kontakt med efter at have indtaget nogle stoffer. Her afgik han ved døden.

I første omgang sagde politiet, at det var et ukendt stof, den unge mand havde taget, men kort efter klokken 11 lørdag formiddag bekræfter de, at de formoder, det er MDMA - bedre kendt som ecstasy.

quote Jeg er virkelig nervøs for, at der er mere i omløb. Jeg tvivler på, at det kun er Marcus. Det er min store frygt

Kim Christensen, far til Marcus

Efterfølgende stod Marcus Christensens far, Kim Christensen, frem i flere medier for at advare de unge i området om faren ved at tage stoffer.

- Jeg håber, at det kan være et kæmpe opråb til forældre og især de kære unge mennesker her i Dianalund. Tænk jer om med, hvad I går og indtager, sagde han lørdag til TV ØST.

For Marcus Christensen startede det med hash for et par måneder siden og udviklede sig til, at han også skulle prøve MDMA, fortalte faren.

Kim Christensen
Læs også
Far til afdød dreng: - Jeg er virkelig nervøs for, at der er mere i omløb
Kim Christensen
Læs også
Far til afdød dreng: - Jeg er virkelig nervøs for, at der er mere i omløb

- Nu er han død her få timer efter. Det er ikke fair. Og jeg er virkelig nervøs for, at der er mere i omløb. Jeg tvivler på, at det kun er Marcus. Det er min store frygt, siger han.

Har kostet liv før

MDMA har tidligere været meget omdiskuteret, efter 15-årige Adam Buk fra Haslev i februar døde efter at have indtaget netop dét stof.

Efterfølgende blev en 17-årig mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved, fordi han den 2. februar solgte et gram MDMA til Adam Buk og hans ven Matti Frey Olsen. Han blev idømt et halvt års betinget fængsel og kunne undgå at komme bag tremmer ved at udføre 120 timers samfundstjeneste.

Dødsfald Dianalund MDMA
Læs også
Politiet mødte op for at snakke med bekymrede borgere: - Det flyder med stoffer
Dødsfald Dianalund MDMA
Læs også
Politiet mødte op for at snakke med bekymrede borgere: - Det flyder med stoffer

En anden 17-årig dreng var også tiltalt for uagtsomt manddrab i sagen, fordi han overleverede stoffet til den mellemmand, som senere solgte MDMA til Adam Buk. Han blev frifundet for uagtsomt manddrab, men fik fire måneders fængsel for at sælge narko.

Adam Buk blev dårlig af stoffet og lå i koma i to uger, indtil han afgik ved døden.


Nyhedsoverblik