En slægtshistorie om danskere, der bliver til

Tilbage i 1754 kom hendes jødiske slægt til den lille by Skamstrup ved Holbæk. Nu har Birgit Holm-Petersen skrevet en bog om at blive dansker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dag for 263 år siden fik borgerne i Skamstrup ved Holbæk noget at snakke om. 

Den dag flyttede en jødisk flygtningefamile nemlig ind i et hus ved landsbyens gadekær. Familien var mørke i huden, de talte et uforståeligt sprog og så dyrkede de en fremmed religion.

Alligevel blev de inviteret indenfor i det lille samfund.

Men hvordan det gik til, og hvad der siden skete - det er nu blevet til den her bog.

En dansker bliver til

- I 1754 lander mine jødiske firegange tipoldeforældre på min mors side her i Skamstrup med deres seks børn, siger Birgit Holm-Petersen.

Det er en slægshistorie. Og en historie, der nu er nedskrevet og samtidig skrevet ind i en nutidig sammenhæng. 

- Der er så meget tale om danskhed og det at være dansker. Og jeg har vidst hele min barndom, at jeg nedstammede fra nogle russiske eller polske jøder, der kom her til Skamstrup, siger Birgit Holm-Petersen.

Der var ikke mange jøder i 1700-tallets Danmark, og de få, der var, blev behandlet dårligt. Men familien i Skamstrup klarede sig igennem de hårde tider. Derfor har bogen også en undertitel. 

- Den hedder ikke bare Kayle. Den hedder også En dansker bliver til. For det var det, de gjorde, siger Birgit Holm-Petersen.

Bliv klogere på familien her i indslaget:

En dag i 1754, altså for 263 år siden, fik borgerne i Skamstrup ved Holbæk, noget at snakke om. Den dag flyttede en jødisk flygtningefamile nemlig ind i et hus ved landsbyens gadekær. Den historie bliver nu fortalt i en ny roman.

Nyhedsoverblik