104 år gammel rideklub lukker - skylder tre millioner kroner væk

Tre rideklubber er netop lukket i Region Sjælland. Det skyldes dalende medlemstal og en svigtende interesse for hestesporten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sandet på travebanen ligger uberørt, mens formand for Holbæk Rideklub, Dorte Aaquist Hougaard, står med tårer i øjnene. 

- Vi har været her i så mange år, og rigtig mange unge mennesker har haft det godt sammen i deres fritid, siger hun.

quote Her plejer vi at have cirka 20 heste. Nu har vi to tilbage

Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub

Holbæk Rideklub har eksisteret i snart 105 år og er dermed én af landets ældste klubber. Men dalende medlemstal og en svigtende interesse for hestesport betyder, at klubben bliver nødt til at lukke - ligesom det er sket med Kalundborg Sportsrideklub og Stenlille Sportsrideklub. Lukningen gør ondt på foreningens formand:

- Omgangen med hesten, den pleje og den omsorg, den giver mig rigtigt meget. Det er dét, der gør, man har lyst til at ride, siger Dorte Aaquist Hougaard.

Laveste interesse siden 1990

Ekkoet af tomhed runger langs båsene, hvor hestene tidligere stod på række og ventede. 

- Her plejer vi at have cirka 20 heste. Nu har vi to tilbage, alle andre flyttede I weekenden, fortæller Dorte Aaquist Hougaard. 

Skælskør Fiskehus
Læs også
Her er der solgt fisk i over 100 år – men snart lukker stedet
Skælskør Fiskehus
Læs også
Her er der solgt fisk i over 100 år – men snart lukker stedet

Rideklubben skylder tre millioner kroner i bygningerne og kan ikke længere indfri deres realkreditlån. Derfor bliver de nu nødt til at sætte endegyldigt lås på staldene. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Morten Rodtwitt, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.
Morten Rodtwitt, generalsekretær i Dansk Ride Forbund. Foto: TV2 ØST

Tal fra Dansk Ride Forbund viser en jævnt faldende interesse for hestesport siden 2008, og det ærgrer Morten Rodtwitt, der er generalsekretær i Dansk Ride Forbund: 

- Der er mange frivillige timer, der går tabt. Det betyder også, at medlemmerne må køre længere, for at de kan nyde sporten. 

Med næsten 15.000 færre medlemmer er interessen for hestesport nede på niveau med interessen tilbage i 1990.

Venteliste på rideskole
Læs også
Rideklubber mister medlemmer - men på Stevns er der flere års venteliste
Venteliste på rideskole
Læs også
Rideklubber mister medlemmer - men på Stevns er der flere års venteliste

Dyr sport skræmmer

Det koster kroner at sætte sig selv eller sine børn i sadlen. Tal fra Dansk Idrætsforbund viser, at hestesporten koster I omegnen af 30.000 kroner for et medlem det første år.

Det er alt afhængigt af, om man køber sin egen hest eller benytter en rideskoles hest. Derefter er der udgifter på cirka 10.000 kroner om året, og det gør ridning til en af de dyreste sportsgrene. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub.
Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

- Ridesporten er rigtigt dyr, og den kræver meget tid. Når du går til håndbold, spiller du på banen, hygger, og så går du hjem bagefter. En hest skal passes og plejes i mange timer, siger Dorte Aaquist Hougaard. 

Må ikke være med i ny sportsby

Selvom der er fald i interessen for hestesport blandt medlemmerne, peger formanden for rideklubben også på Holbæk Kommune som medansvarlig.

quote Politisk har der ikke været opbakning til ridesporten her i kommunen

Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub

- Politisk har der ikke været opbakning til ridesporten her i kommunen, siger hun. 

Det er Holbæk Kommune, der ejer grunden, hvor Holbæk Rideklub ligger. Kommunen besluttede, at den ikke ville forlænge lejekontrakten efter 2026. Det betyder konkret, at klubben ikke kan nå at betale de tre millioner kroner den skylder på realkreditlånet.

Elmely Kro
Læs også
Historisk kro lukker øjeblikkeligt
Elmely Kro
Læs også
Historisk kro lukker øjeblikkeligt

Formanden ville ønske, at rideklubben havde fået lov til at være en del af Holbæk Kommunes kommende sportsby, der ligger lige ved siden af. 

- Det vil de ikke. Det ville være fantastisk at have kombinationen med ridestier ude omkring, fortæller Dorte Aaquist Hougaard. 

Tavs kommune

TV ØST ville gerne have spurgt Holbæk Kommune, hvorfor man ikke ønsker at forlænge lejekontrakten for rideklubben, hvorfor nogle sportsgrene får sponsoreret faciliterer, mens andre ikke gør, og hvorfor at rideklubben ikke må være en del af den kommende sportsby. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub.
Dorte Aaquist Hougaard, formand for Holbæk Rideklub. Foto: TV2 ØST

Men Holbæk Kommune ønsker ikke at stille op til interview eller svare på spørgsmålene fra TV ØST.

Ken Follet
Læs også
Verdensberømt forfatter på karetkørsel med lokale heste fra Sorø
Ken Follet
Læs også
Verdensberømt forfatter på karetkørsel med lokale heste fra Sorø

De henviser til et kommende møde, som de afholder med rideklubben i løbet af ugen. Derudover mener kommunen ikke, at en rideklub kan sammenlignes med en almindelig sportsklub, da der er erhvervsmæssige interesser indover. 


Nyhedsoverblik