Emil er juniordanmarksmester i svæveflyvning

Emil Dalboe fra Midtsjællands Svæveflyveklub har vundet førstepladsen ved Junior Danmarksmesterskaberne i svæveflyvning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med otte point ned til andenpladsen lykkedes det i denne uge for Emil Dalboe fra Midtsjællands Svæveflyveklub at tage en førsteplads med hjem fra Junior Danmarksmesterskaberne i Svæveflyvning.

Han kan altså dermed kalde sig juniordanmarksmester – og dét endda på trods af vanskelige vejrforhold ved Svæveflyvecenter Arnborg ved Herning, hvor konkurrencen blev afholdt.

- Jeg er kun super tilfreds, selvfølgelig. Det har været udover mine forventninger grundet de gode konkurrenter, siger Emil Dalboe.

VM forude

Nu venter et endnu større mesterskab, nemlig Junior Verdensmesterskaberne, der begynder i Litauen om en uge.

- Det er min første deltagelse i et internationalt mesterskab. Det vigtige er at gøre nogle gode erfaringer og at få en god oplevelse. Kommer resultaterne også, så er det bare godt, siger den nyslåede danmarksmester.

Junior VM i svæveflyvning varer frem til 13. august.


Nyhedsoverblik