Ny app hjælper elever i krise på uddannelser - skal mindske frafald

Frafaldet på erhvervsuddannelser er højere i Region Sjælland end landets øvrige regioner. Det skal en ny app nu lave om på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En app på telefonen skal hjælpe de studerende med at holde fast i studiet og forhindre, at de dropper ud.

App’en er en del af projekt FAST, som sætter fokus på at fastholde de studerende på erhvervsuddannelser. Andelen af elever, der dropper ud, er nemlig højere i Region Sjælland end i landets øvrige regioner.

celf.jpg
Læs også
En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op
celf.jpg
Læs også
En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

App’en tager sig af dem, der flyver under radaren

App’en er en del af en samlet elevindsats, og app’ens primære formål er at identificere elever med behov for en målrettet indsats. 

quote De kan sidde og udfylde de her spørgsmål halvanonymt om fredagen, når de tjekker ud

Bruno Barcelli, projektleder og chefkonsulent ved Region Sjælland

- En ting er, at lærerne måske opdager, at eleverne har nogle problemer på det fagligt plan eller det sociale plan. Vejledere og supplerende faglærer kan også spotte det, og nogle elever henvender sig selv. Men app’en tager sig af dem, der flyver under radaren, siger Bruno Barcelli, projektleder og chefkonsulent ved Region Sjælland.

- De kan sidde og udfylde de her spørgsmål halvanonymt om fredagen, når de tjekker ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

App'en hedder FAST.
App'en hedder FAST. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Eleverne skal udfylde spørgeskema hver uge

Hver uge modtager eleverne et spørgeskema, hvor de skal besvare en række spørgsmål omkring deres undervisning, trivsel, engagement og forhold til skolen, lærerne og de andre elever.

sosu_uddannelse.jpg
Læs også
Sosu-elever har problemer med højt frafald
sosu_uddannelse.jpg
Læs også
Sosu-elever har problemer med højt frafald

Data fra elevernes besvarelser sendes herefter til deres lærere, som så kan invitere eleven til en individuel samtale med henblik på at vurdere, om eleven skal tilbydes målrettet hjælp og støtte. 

- Vi har lavet en lang række værktøjer til at lave nogle planer for de elever, der gerne vil blive. Vi har sat en masse tid og penge af til, at skolen kan håndtere de her elever på bedst mulige måde, siger projektleder Bruno Barcelli.

Udvikles med ZBC Slagelse og EUC i Næstved

Appen udvikles i et samarbejde mellem tre erhvervsskoler i Region Sjælland, nemlig ZBC i Slagelse, EUC i Næstved og Roskilde Tekniske Skole, samt Data og udviklingsstøtte fra Region Sjælland og virksomheden Trifork. 

Læs også
Næstved satser stort på DM i Skills: Håber flere vil vælge en erhvervsuddannelse
Læs også
Næstved satser stort på DM i Skills: Håber flere vil vælge en erhvervsuddannelse

Det er skolerne, der udvælger nogle fagretninger, hvor eleverne kan være med. Eleverne bliver tilbudt, om de vil være med i projekter og vælger selv frivilligt, om de har lyst til det eller ej.

Projektet med den tilhørende app blev kickstartet i januar 2019, men havde nogle begyndervanskeligheder og bliver derfor først for alvor rullet ud i det nye påbegyndt skoleår. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Appen udvikles i et samarbejde mellem tre erhvervsskoler i Region Sjælland.
Appen udvikles i et samarbejde mellem tre erhvervsskoler i Region Sjælland. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Kan reducere frafaldet med 93 procent

Fra og med 30. juni har der været 587 studerende med i projektet, og det er alle elever, der er blevet identificeret som frafaldstruede. Kigger man på statistikkerne, har eleverne en frafaldsprocent på 40 procent på holdet, og hvis man kigger på de frafaldstruede alene har de et frafald på 70 procent. 

En opgørelse over frafald fra januar til juni 2019 viser, at frafaldet på alle fagretninger kan reduceres med 93 procent. Det er en opgørelse, som Region Sjælland selv har foretaget baseret på partnerskolernes egne estimater, opgørelser og indberetninger.

- Appen leverer rigtig gode data og gør tallene bedre, siger Bruno Barcelli.


Nyhedsoverblik