Elever fik sat sex på skoleskemaet

00:34

Der var sex på skoleskemaet tirsdag for 9. klasserne på Elverdamsskolen i Tølløse.

Skoleeleverne fik lov til at tale om sex i timerne på Elverdamsskolen tirsdag. 

Det var den såkaldte sexkaravane, der er på besøg på flere skoler i Holbæk Kommune i denne uge.

Det sker som et led i en årligt tilbagevendende kampagne, som Sex og Samfund står bag.

Fokus på sex

Uge Sex hedder forløbet, som UngHolbæk har koblet sig på.

På skolen i Tølløse betød det tirsdag snakke om krop, følelser og færden på sociale medier.

- Det har været spændende. Det er meget rart, at vi har fået snakket om det, så vi ved noget mere, siger Julie Backe fra 9.b.   

Forsøger at være i øjenhøjde

UngHolbæks mål er at være i øjenhøjde med de unge og undgå, at emnet bliver for alvorligt.

Derfor var der kondomhatte sammen med anatomiske figurer og egentlige kondomer en del af dagens arsenal.

- Vi kommer på en anden måde og sætter fokus på det med sex og det med prævention og hvordan kroppen ser ud. Så vi kommer som et frisk pust i forhold til den kampagne, der allerede er, og som kommuner har tilmeldt sig.

I alt seks skoler får besøg i Holbæk Kommune.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App