Ekstra donationer sikrer rekordmange julehjælp

Blå Kors har modtaget 6.268 ansøgninger om julehjælp i 2018. Heraf har 852 i Region Sjælland bedt om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke alle, der udelukkende forbinder julen med julebag, julegaver, mandelgaver og alle de gode sager. Mange familier i Danmark har nemlig slet ikke råd til at holde jul.

Alligevel meddeler hjælpeorganisationen Blå Kors nu, at de i år kan uddele julehjælp til et rekordstort antal familier, som har søgt om det.

Det skyldes, udover det beløb, som Blå Kors selv lægger til side i budgettet, også en stor donation fra en privat fond, 75.000 kroner fra Lidl Danmark og ekstra mange private gaver.

quote Vi glæder os over den hjælp, vi kan give, selvom vi desværre ikke kan hjælpe alle, der har behov for det

Christian Bjerre, generalsekretær, Blå Kors Danmark

- Vi har igennem de senere år oplevet en tendens til, at flere familier har fået svært ved at få økonomien til at hænge sammen Det er ikke mange år siden, at vi med et mindre budget kunne give julehjælp til alle ansøgere, siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.

Stor vækst i antallet af ansøgere

Blå Kors' julehjælp består af et gavekort på 400 kroner til Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' egne genbrugsbutikker.

- Det er trist, at så mange i vores velfærdssamfund har så små kår, at de søger hjælp til at holde jul for familien. Vi glæder os over den hjælp, vi kan give, selvom vi desværre ikke kan hjælpe alle, der har behov for det," siger Christian Bjerre.

indsl_julehjaelp.mixdown.transferd.jpg
Læs også
Rekordstort antal ansøgere til julehjælp:
Må droppe jul og ferie med børnene
indsl_julehjaelp.mixdown.transferd.jpg
Læs også
Rekordstort antal ansøgere til julehjælp:
Må droppe jul og ferie med børnene

I år har 6.268 mennesker søgt om julehjælp hos Blå Kors. I 2015 var det tal på 1.200.

- Det er svært at sige, hvorfor der er så stor vækst i antallet af ansøgere. Noget skyldes, at flere har hørt om vores julehjælp, men vi må også sige, at det hænger rigtig fint sammen med vores oplevelse af, at flere har fået svært ved at få økonomien til at hænge sammen, siger Christian Bjerre.

140319_genbrug.jpg
Læs også
Usynlig fattigdom: Rekordmange familier søger om julehjælp
140319_genbrug.jpg
Læs også
Usynlig fattigdom: Rekordmange familier søger om julehjælp

Langt de fleste ansøgere er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst, og mange er eneforsørgere.


Nyhedsoverblik