Flere og flere steder vælger landmænd og godsejere at udskifte kornproduktionen med en ny og meget populær afgrøde: Solceller.
Det er nemlig blevet betydeligt billigere at anskaffe sig et solcelleanlæg. Prisen på et solcellepanel er faldet med 90 procent på få år, fortæller en af de store virksomheder bag solcelleparker, European Energy.
Og solceller er en rigtig god måde at indsamle energi på, hvis man spørger en ekspert på området.
Jens Wenzel Andreasen er professor og arbejder til daglig med solceller på Det Tekniske Universitet Energis institut for Energikonvertering og -lagring i Risø uden for Roskilde. Her arbejder man med bæredygtige energiteknologier.
Al vores energi kommer fra solen. Selv vindenergien er også et produkt af solens opvarmning af jorden. Når vi laver solceller, så tapper vi direkte ind i den energi, der kommer fra solen
Og han er glad for, at flere etablerer solceller.
- Det synes jeg er rigtig godt, for det er det, vi har brug for i forhold til den omstilling til vedvarende energi, som er nødvendig for at undgå klimaforandringer, siger han.
For ham er store solcelleanlæg vejen frem.
- Al vores energi kommer fra solen. Selv vindenergien er også et produkt af solens opvarmning af jorden. Når vi laver solceller, så tapper vi direkte ind i den energi, der kommer fra solen. Solen udgør en ganske enorm energiressource. I virkeligheden behøver vi kun at bruge ganske lidt af den for at kunne dække verdens energibehov.
Store anlæg på vej
Flere godser som Holmegaard og Gavnø har valgt den klimavenlige omstilling. Lige nu er Gavnø ved at søge om at kunne opsætte solcelleanlæg på 200 hektar på Sjælland. De forventer, at deres anlæg vil kunne levere strøm til 45.000 enfamiliehuse.
Imens har Holmegaard også planer om at etablere et solcelleanlæg på 50 hektar. Desuden har Bregentved Gods allerede etableret en solcellepark på 148 hektar. Og så har de flere anlæg på vej.
Og det giver rigtig god mening, at så mange vælger at satse på solenergi ifølge professoren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sol- og vind spiller godt sammen
Jens Wenzel Andreasen mener nemlig, at Danmark er et udmærket land til at opføre solceller.
For selvom der er en stor variation i antallet af solskinstimer hen over året, hvor man især om vinteren savner solen, så er solenergi en vigtig grøn energikilde sammen med vindenergi.
- Solcellerne komplimenterer vindenergien rigtig godt, som vi har meget af og skal bruge meget af. Og det er faktisk sådan, at når solen ikke skinner, så har vi vind og omvendt. Så på den måde supplerer de hinanden utrolig godt, siger han.
Samtidig slår han fast, at danskerne skal vænne sig til, de sorte skinnende paneler i større grad komme til at dominere blandt raps- og kornmarker i det danske landskab.
- Vi skal vænne os til, at solcellerne bliver meget mere synlige for os alle, og de kommer også til at være tættere på os. Det bliver ikke som røg ud af skorstenen, men som noget man ser og vænner sig til at se i landskabet alle vegne omkring os, siger Jens Wenzel Andreasen.
- Men solceller kræver en del plads. Det er en af udfordringerne.
Det er faktisk sådan, at når solen ikke skinner, så har vi vind og omvendt. Så på den måde supplerer de hinanden utrolig godt
Problemer med at lagre solenergi
Udover at solceller kræver en del hektar landbrugsjord, så er der også et andet problem. Det handler nemlig om, hvordan man opbevarer og gemmer solenergi til senere.
- Det er helt klart en udfordring, og noget af løsningen har vi allerede i et vist omfang. Et eksempel er elbilen, som også vinder frem nu, som har et batteri, der kan oplagre noget solenergi. Men det gør langt fra det hele. Men i meget vid udstrækning er vi afhængige af, at man også i højere grad bruger energien, når vi har brug for den, siger Jens Wenzel Andreasen.
Han forklarer, at man for eksempel arbejder med løsninger, hvor man slukker for energiforbruget, når energiproduktionen er lav og omvendt, når energiproduktionen er høj.
Men der er også en anden måde, man prøver at løse problemet med lagring af solenergi.
- Så deler vi energien med vores nabolande og naboregioner. Så sender vi strøm frem og tilbage efterhånden som den nu bliver produceret, der hvor der er vind eller sol.