- Der går for lang tid før, de finder ud af, hvad problemet er.
Sådan lyder vurderingen fra overlæge på Odense Universitetshospital og professor ved Syddansk Universitet, Morten Sodemann, efter han har læst konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed på, hvad der er sket med den congolesiske familie fra Haslev.
Torsdag kom det nemlig frem, at det var svampe plukket i naturen, som var skyld i, at to børn fra den congolesiske familie døde, og at 10 andre familiemedlemmer blev syge tilbage i oktober sidste år.
Hvis man ikke kan tale med sin læge, kan man ikke være ordentligt med i sin behandling og forstå sine bivirkninger
Morten Sodemann udtaler kritik af styrelsen for ikke at have inkluderet en undersøgelse af, hvordan kommunikation og brugen af tolke har været i den forgiftede families forløb.
- Min reaktion er på dét, der ikke står i rapporten. Jeg kan læse det, der står, og det har jeg stor respekt for, men det, der er ikke er taget stilling til, er kommunikationen. Der går for lang tid før, de finder ud af, hvad problemet er, siger Morten Sodemann.
Kommunikation er en del af patientsikkerheden
Ifølge Morten Sodemann, er det en del af patientsikkerheden, at kommunikationen bliver undersøgt til bunds. Han synes, at styrelsen ”skal tage sit navn alvorligt”, og kigge nærmere på patientsikkerheden, og her er kommunikationen en vigtig del af det.
- Hvis man ikke kan tale med sin læge, kan man ikke være ordentligt med i sin behandling og forstå sine bivirkninger. Hvis man ikke forstår det, så får man ikke den rigtige behandling, siger Morten Sodemann.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser og pointerer overfor TV ØST, at de har undersøgt den behandling, som familien har fået hos de praktiserende læger, i den præhospitale sektor og på hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Og her er konklusionen, at behandlingen er givet korrekt.
Derudover pointerer styrelsen, at de synes, kommunikationen mellem sundhedspersoner og patienter er vigtig, og tilføjer, at der har været udfordringer i den givne sag.
- I den konkrete sag har der været nogle sproglige udfordringer på forskellige tidspunkter i forløbet. Men i den akutte fase, hvor nogle i familien er rigtig dårlige, handler det om at redde liv, og det sproglige bliver sekundært, skriver styrelsen i et skriftlig svar til TV ØST, og fortsætter:
- I de ikke-akutte faser har sundhedspersonalet forsøgt at løse de sproglige udfordringer på forskellig vis; nogle gange er der blevet talt fransk, fordi en læge og nogen i familien kunne fransk, og andre gange har familien haft en ven med, der kunne dansk. Man har rekvireret tolke i de tilfælde, hvor lægerne skønnede, at der var sproglige problemer.
I den konkrete sag har der været nogle sproglige udfordringer på forskellige tidspunkter i forløbet
Tolkning i sundhedsvæsnet er en general udfordring
Morten Sodemann har tidligere lavet en undersøgelse omhandlende kommunikationen mellem patienter og tolke i sundhedsvæsnet. Ved at spørge 147 henviste patienter på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital fandt de i undersøgelsen ud af, at problemer med kommunikationen mellem patient og læge langt fra er et sjældent fænomen.
- 95 ud af de 147 patienter oplevede mindst én alvorlig fejl som følge af manglende tolk. Flere oplevede endda to eller tre fejl, siger Morten Sodemann om undersøgelsen, der blev udgivet i 2017.
Ifølge Morten Sodemann handler udfordringerne først og fremmest om, at der generelt ikke bliver brugt tolke ofte eller hurtigt nok. Tolke ender med ikke at blive bestilt, før det er gået galt.
- Tolke bliver ikke så tit brugt i akutte situationer. Men det er der, man får den afgørende historie, der præger undersøgelsen og diagnosen. Ofte, hvis får man den forkerte historie fra starten, kan man ikke behandle rigtigt.
Og netop en forkert historie er det, Morten Sodemann mistænker, dog med forbehold for han ikke at kender alle detaljer, kan være sket med familien i Haslev.
- I en akut situation har man undladt tolk, og det kan have skabt en forket forståelse af, hvad der sket. Hvem har spist hvad og hvornår?
Svært at finde tolke
En vigtig pointe i forhold til brug af tolke er også, at det ikke altid er let at finde de rette. Da Danmark er et lille land, har man ikke samme tolkenetværk som i andre lande, og det kan derfor være svært at finde kvalificerede folk på nogle af de sværere sprog som for eksempel burmesisk og kurdisk.
Da familien er fra Congo, kan de havde løbet ind i et lignende problem.
Ifølge Morten Sodemann tales der syv forskellige sprog i landet, men at finde præcis den dialekt, som familien taler, kan være svært. Derfor ender det ofte med, at man bruger et familiemedlem, der ikke ved så meget.
- Det er ofte ikke den, der bedst kan dansk, der ved mest, eller fortolker det, der bliver sagt korrekt. Man kan ikke sikre sig det, med mindre man har en objektiv tolk, siger Morten Sodemann.