Ejerindblanding er årsag til hurtigt trænerfarvel i Næstved

Per V. Hansen ønskede selv at stoppe i Næstved på grund af uenighed med ejerne, fortæller han til fanforum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter blot to kampe i denne sæsons 1. division meddelte Næstved, at klubben havde fyret træner Per V. Hansen Dos Santos.

I et indlæg på Facebook-siden De Grønne fra Næstved giver den nu tidligere træner sin udlægning af sagen.

quote Ejerne af klubben ønsker at have mere indflydelse på spillestil, holdudtagelse og så videre

Per V. Hansen Dos Santos

Han skriver, at han for halvanden uge siden meddelte klubledelsen, at han ønskede at fratræde, men at han for holdets skyld blev på cheftrænerposten, indtil klubben havde fundet en ny træner.

- Ejerne af klubben ønsker at have mere indflydelse på spillestil, holdudtagelse og så videre, skriver Per V. Hansen Dos Santos i et åbent brev på De Grønne fra Næstved.

1487014000_naestved_boldklub.jpg11.jpg
Læs også
Næstved fyrer cheftræner efter to nederlag i to kampe
1487014000_naestved_boldklub.jpg11.jpg
Læs også
Næstved fyrer cheftræner efter to nederlag i to kampe

- Det ligger desværre langt fra min opfattelse af, hvorledes et fodboldhold skal ledes.

- Derfor måtte jeg for ti dage siden tage den tunge beslutning at bryde samarbejdet.

Han skriver, at klubben mandag fandt en ny træner, hvorfor hans samarbejde med klubben stopper.

Spansk træner kan være på vej

Næstved har ikke officielt sat navn på den nye træner, men ifølge sn.dk skulle der være tale om den 62-årige spanier Fernando De Argila.

Næstved har tabt de to første ligakampe i sæsonen.

Det er blot to måneder siden, at klubben fyrede direktør Jacob "Gaxe" Gregersen og træner Michael Hemmingsen.

Per V. Hansen overtog cheftrænerjobbet fra Hemmingsen, men nåede altså kun en sæsonoptakt og to ligakampe, før han forlod klubben.


Nyhedsoverblik