Efterlyst flugtfange anholdt i Tyskland

29-årige Jafar Mohammad Rida Al Jasiri flygtede tirsdag fra Østre Landsret. Nu er han anholdt ved færgen i Rostock.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag flygtede 29-årige Jafar Mohammad Rida Al Jasiri fra Østre Landsret, som havde idømt ham 8 års fængsel og udvisning.

Manden er nu anholdt igen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. Han blev onsdag eftermiddag anholdt af tysk politi ved færgen i Rostock.

- Det er meget tilfredsstillende, at den efterlyste igen er i politiets varetægt, så han kan få sin straf, udtaler Politikommissær, Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi.

Jafar Mohammad Rida Al Jasiri
Læs også
Politiet:
Sådan flygtede 29-årig udvisningsdømt fra Landsretten
Jafar Mohammad Rida Al Jasiri
Læs også
Politiet:
Sådan flygtede 29-årig udvisningsdømt fra Landsretten

Ifølge politiet var det et tæt samarbejde mellem Midt- og Vestsjællands Politi og SEØ (Særlig Efterforskning Øst), som førte til anholdelsen. Efterforskningen førte politiet til, at han befandt sig på færgen mellem Trelleborg i Sverige og Rostock i Tyskland.

Derfor bad dansk politi tysk politi om hjælp til at pågribe flugtfangen, som derfor blev anholdt, da færgen kl. 16:00 kom i land i Tyskland. Anholdelsen skete ifølge Midt- og Vestsjællands Politi uden dramatik, og manden vil senere blive udleveret til Danmark.

Den 29-årige mand kan nu forvente at blive sigtet for at overtræde straffeloven ved at flygte fra politiet. De oplyser samtidig, at man fortsat efterforsker sagen for at finde frem til de personer, som hjalp manden med at flygte.

Påkørsel McDonalds Holbæk
Læs også
29-årig dømt for at køre familiefar ihjel ved McDonald's
Påkørsel McDonalds Holbæk
Læs også
29-årig dømt for at køre familiefar ihjel ved McDonald's

Skyldig i dødsvold

Østre Landsret kendte mandag Jafar Mohammad Rida Al Jasiri skyldig i at køre en 39-årig mand ihjel ved en tankstation i Holbæk i oktober 2017.

Hændelsen fandt sted den 5. oktober 2017 kort før klokken 23.00, hvor den 39-årige mand fra Holbæk blev kørt ned ved McDonald's i Holbæk og senere afgik ved døden. Ifølge politiet var det et langvarigt uvenskab mellem de to mænd, som førte til påkørslen.

Alle tre juridiske dommere og seks af de ni nævninge stemte for at dømme den 29-årige skyldig i grov vold med døden til følge. Flertallet af dommere og nævninge fandt det bevist, at den 29-årige med overlæg kørte direkte ind i den 39-årige mand - blandt andet på baggrund af optagelser fra tankstationens videoovervågning.

Den dræbte efterlod sig sin hustru og parrets fire børn.

Politi: Det var nøje planlagt

Jafar Mohammad Rida Al Jasiri var under bevogtning af Midt- og Vestsjællands Politi ved Østre Landsret, men ved en fejl lykkedes det ham at flygte fra politiet efter domsafsigelsen, lød det fra politiet.

- Det lykkedes ham at løbe fra politiet, og så holder der et køretøj og venter på ham. Politifolkene løber efter ham, men ser så bilen køre hurtigt væk fra stedet, sagde Charlotte Tornquist, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands politi til TV2 ØST onsdag morgen.

- Det har været nøje planlagt. Man har holdt klar til at tage imod ham. De holder bare i bilen og så stiger han ind og kører på stedet, sagde Charlotte Tornquist.

Se TV2 ØST's indslag fra tirsdag, hvor den 29-årige stak af fra Østra Landsret:

En 29-årig mand, der er dømt for at ha kørt en anden mand ned på en tankstation i Holbæk, stak ved middagstid af fra Østre Landsret.

Nyhedsoverblik