Efterforskere går ind i brandskadet hus – håber at finde årsag til mulig dødsbrand

Politiets efterforskere er mandag på arbejde i Vemmelev. Her skal de forsøge afklare, om der ligger en forbrydelse bag fundet af en dødfunden person.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Var det en ulykke eller en forbrydelse, der ligger bag fundet af en død person i et brændende hus i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør søndag formiddag?

Det spørgsmål skal brandteknikere fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag forsøge at afklare, når brandundersøgelsen af det næsten udbrændte hus indledes.

Brand i Vemmelev
Læs også
Lig fundet i udbrændt hus – politiet efterforsker sagen
Brand i Vemmelev
Læs også
Lig fundet i udbrændt hus – politiet efterforsker sagen

Søndag var huset forsat for varmt til at gennemføre undersøgelsen, men teknikerne kan mandag formiddag godt komme ind i tomten.

Ifølge Ekstra Bladet er også ammunitionsryddere på stedet. De tilkaldes som regel, når der kan være fare for, at der er sprængstoffer i området.

Efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen ønsker ikke at uddybe hvorfor.

- De er der som et led i vores undersøgelser, siger han blot til Ekstra Bladet.

Identitet på dødfunden ikke fastslået

I forbindelse med branden blev en person fundet død i bygningen. Politiet har dog endnu ikke kunnet fastslå, om der er tale om husets 80-årige ejer, der boede alene i bygningen.

- Vi har endnu ikke identificeret den afdøde, og det kan være en kompliceret opgave. Derfor kan vi heller ikke sige, hvornår vi kan sige med sikkerhed, hvem der er tale om. Det kan godt komme til at trække ud, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

 
  Foto: Lind Foto
 
  Foto: Lind Foto

Huset i Vemmelev ligger tæt på Slagelse Landevej, og er en villa i to planer. Huset fik dog store skader under branden søndag. Derfor er det også et kompliceret og tidskrævende arbejde, som efterforskerne nu har indledt.

- Vi er nødt til at undersøge alt grundigt, før vi kan konkludere noget. Derfor skal vi også have afsluttet undersøgelserne, før vi er klar til at melde noget ud, siger Søren Ravn-Nielsen.

Sammenhæng til andre sager ikke klar

På internettet er der flere, der kæder den aktuelle sag om den dødfundne mand i huset sammen med den seneste tids drabssager i Ruds Vedby og Gundestrup.

Læs også
Politiet efterforsker mystisk brand i Slagelse
Læs også
Politiet efterforsker mystisk brand i Slagelse

Søren Ravn-Nielsen understreger dog, at det endnu ikke kan fastslås.

- Der er mange bud på, hvad der sker. Derfor er vi nødt vil at være konsekvente om, at vi ikke siger noget om det, før vi er klar, siger han.

 
  Foto: Lind Foto

Nyhedsoverblik