Efterårsvejr byder på blæst med kraftige vindstød og byger

Det bliver en blæsende start på ugen. Men hen mod weekenden er der sol og lunere temperaturer i udsigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan blive grund til at holde på hat og briller, hvis man bevæger sig udendørs først på ugen. For særligt mandag og tirsdag kommer til at stå i blæstens tegn.

Sådan lyder prognosen fra Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

quote Vi kommer blæsende fra start, men så ser det ud til, at vejret bliver bedre med mere sol og mindre blæst, når vi nærmer os weekenden

Jesper Eriksen,vagthavende meteorolog, DMI

- Vi kommer blæsende fra start, men så ser det ud til, at vejret bliver bedre med mere sol og mindre blæst, når vi nærmer os weekenden, siger han.

Kan give kraftige vindstød

Mandag og tirsdag bliver vinden jævn til hård fra vest og nordvest, og ved kysterne kan der komme stedvis kuling.

- Der kan også komme kraftige vindstød mandag og tirsdag. Så skal man ud at cykle, kan man opleve at blive rusket lidt rundt, siger Jesper Eriksen.

Efterårsvejr
Læs også
Glem alt om en lun sensommer
Efterårsvejr
Læs også
Glem alt om en lun sensommer

Særligt tirsdag kan der komme kraftige vindstød, og risikoen for byger er også størst tirsdag.

- Allerede onsdag skruer vi ned for bygeaktiviteten, siger den vagthavende meteorolog.

Vinden begynder desuden at aftage onsdag, hvor den bliver let til frisk fra nordvest, og torsdag aftager vinden endnu mere.

Fredag kommer lidt varmere vejr

Ugen starter ud med mellem 13 og 16 grader i dagtimerne, mens nætterne byder på temperaturer mellem 7 og 12 grader.

Fredag ser der ud til at komme en varmefront op over Danmark, som kan få temperaturerne til at stige - måske op mod 15 til 20 grader.

Skrald på stier
Læs også
11.000 elever undersøger naturen for plastik i stort eksperiment
Skrald på stier
Læs også
11.000 elever undersøger naturen for plastik i stort eksperiment

- Varmefronten vil en overgang give skyer og regn, men senere fredag ser det ud til at klare op, siger Jesper Eriksen.

Der er dog usikkerhed omkring den præcise timing, understreger han.

- Det lunere vejr giver dog risiko for tåge i morgentimerne, hvilket er et typisk efterårstegn.


Nyhedsoverblik