Efter væltet træ på skinner: Togene kører igen normalt

Søndag morgen var togtrafikken igen normal tværs over Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB oplyser, at togene igen er begyndt at køre normalt på strækningen tværs over Sjælland. Togdriften blev normal ved 6-tiden søndag morgen. 

TV2 ØST har talt med Banedanmarks pressevagt, der fortæller, at der er blevet arbejdet intenst i løbet af natten på at rette op på skaderne, og at alle fejl var udbedret søndag morgen.  

Al togdrift var fra lørdag eftermiddag til søndag morgen afbrudt tværs over Sjælland. Det skete, efter et IC3-tog ramte et væltet træ på skinnerne mellem Ringsted og Sorø.

Ingen kom noget til ved kollisionen.

Tog med smadret rude
Læs også
IC3-tog kørte ind i væltet træ: Al togdrift tværs over Sjælland er afbrudt
Tog med smadret rude
Læs også
IC3-tog kørte ind i væltet træ: Al togdrift tværs over Sjælland er afbrudt

Det forulykkede tog trillede tilbage på Ringsted station. Her kunne man man se, at togets forrude var blevet knust, og man kunne endda se blade, der stadig sad tilbage på ruden.

IC3 tog, der påkørte træ
IC3 tog, der påkørte træ Foto: Michael Nordborg

I forbindelse med, at træet væltede og den efterfølgende kollision, skete der store skader på togets kørestrømsanlæg. Derfor gik al togdrift i stå, og der måtte indsættes togbusser på trækningen mellem Ringsted og Sorø. 

Lørdag eftermiddag. Passagerer på Sorø Station på vej med togbus. 
Lørdag eftermiddag. Passagerer på Sorø Station på vej med togbus.  Foto: Lind Foto

Men, i følge DSB, kører togene altså igen normalt søndag morgen. 

 


Nyhedsoverblik