På denne tid af året ville landmand Svend Anker normalt være i gang med at få kartoffelhøsten i hus.
Men lige nu står maskinerne stille.
De sidste par uger er der nemlig faldet store mængder regn ved Lammefjorden.
Det bekræfter tal fra Dansk Meteorologisk Institut, som viser, at der er faldet omkring dobbelt så meget regn som normalt i september i både Odsherred og Holbæk Kommuner. Desuden har september måned på landsplan været den vådeste i 18 år.
De her kartofler er så våde – man kan ikke se det endnu - men hvis de bliver taget op og sat på lager, så vil jeg tro, at de laver ballade
Det giver landmænd som Svend Anker oversvømmede kartoffelmarker og dybe panderynker. Svend Ankers maskiner kan nemlig ikke køre rundt på de mudrede og bløde marker ved gården i Fårevejle Stationsby.
- Det er for blødt. Det er store maskiner, som er tunge, så det kan vi ikke. Det kan slet ikke lade sig gøre. De vil forsvinde ned i jorden. Det er håbløst. Det skal tørre meget, før vi kan køre igen, siger han.
Mangler at få en fjerdedel af høst i hus
Lige nu mangler Svend Anker at få omkring 25 procent af høsten af spisekartofler i hus. Men så længe han ikke kan høste, vil kartoflerne blive liggende ude i den våde jord og rådne op.
- De her kartofler er så våde – man kan ikke se det endnu - men hvis de bliver taget op og sat på lager, så vil jeg tro, at de laver ballade. De er færdige. Der er ikke mere at gøre. De vil rådne, siger Svend Anker.
- Hvis du får et parti ind med vandsugende kartofler, så kan du sortere dem en gang om dagen, og det kan du stort set blive ved med, indtil der ikke er flere. De smitter, og det lugter. Puha, det dur bare ikke, tilføjer han.
Det våde efterår kan ende med at få store konsekvenser for resultatet af Svend Ankers kartoffelhøst.
- Det værste, der kan ske, er, hvis vi mister det hele. Så ryger over en million kroner, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Arbejder på højtryk på pumpestation
Lige nu kan kartoffelavlerne på Lammefjorden ikke gøre så meget andet end at bede til, at vejret viser sig fra en mere tør side i den nærmeste fremtid.
På Audebo Pumpestation arbejder de til gengæld på højtryk.
På pumpestationen kæmper de for at få vandet til at flyde i de godt 100 kilometer lange drænkanaler, som skal lede vandet væk fra landmændenes marker.
- Lige nu er vi på 24 timer i døgnet. Vores to dygtige medarbejdere kører vagter om natten og sørger for at der ikke er noget, der stopper vandløbet og ser til vores dige hele vejen rundt, siger Ole Nielsen, der er formand for Lammefjordens Dige- og Pumpelag.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lige for tiden er en af medarbejderne i gang med at beskære beplantningen i kanalerne, så vandet løber bedre i gennem. Målet er ifølge formanden at holde vandstanden nede.
- Det hjælper ikke noget, at vi har to pumper ude på pumpestationen, som kan løfte 13.000 kubikmeter i timen, hvis der kun kommer 1000 kubikmeter ud til dem (pumperne, red.) for eksempel. Det drejer sig hele tiden om at servicere de her pumper, så vandet kan komme derud hurtigst muligt, siger Ole Nielsen.
- Vores aktuelle problem er, at vi skal have vandet ned i drænkanalerne, så de kan arbejde igen. Så vi kan komme tilbage på vores marker med vores maskiner og høste vores kartofler, rødkål, gulerødder og hvad der ellers står derude og sejler lige nu, tilføjer han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Stor bekymring hos grøntsagslaug
Hos Lammefjordens Grøntsagslaug kan man også mærke problemerne ude på markerne efter de sidste to måneders massive regnbyger. Lauget varetager interesserne for 40 medlemmer af enten avlere eller vaskerier, og her er man bekymrede for Lammefjordens samlede høst.
Vi har ikke overblik over, hvor store skaderne er. De kartofler, som står under vand, må vi betragte som tabte
Det fortæller Anders Biltoft Kristensen, der er bestyrelsesmedlem i Lammefjordens Grøntsagslaug.
- Der er kartoffelmarker, som er ret udsatte lige i øjeblikket. Der er noget gået tabt. Men vi har ikke overblik over, hvor store skaderne er. De kartofler, som står under vand, må vi betragte som tabte, siger han og fortsætter:
- Det går ud over kvaliteten på grøntsagerne – især kartoflerne, som ligger nede i jorden. Men udover kartofler kan det også gå ud over gulerødder, pastinakker, persillerod og rødkål, som sidder ude i markerne – hovedparten af dem er derude endnu.
Artiklen fortsætter under billedet.
Brancheorganisation: Situation er værre end i 2017
Hos brancheorganisationen Danske Kartofler er bekymringen også stor, efter de store mængder regn i starten af efteråret. Faktisk har vejret i år været langt værre end vejret i 2017, der ellers var slemt nok.
På landsplan var især kartoffelavlerne i Sønderjylland hårdt ramt i september i år. I oktober blev de dog overgået af avlerne i Nordjylland. Sådan lyder konklusionen fra Carl Heiselberg, der er bestyrelsesformand for Danske Kartofler.
- Hvis vi sammenligner med 2017, så var det et rædselsfuldt år for os med nedbøren i 2017. Der fik vi virkeligt meget nedbør. Men jeg har snakket med nogle avlere, der siger, at dette år er værre. 2017 var kun en regnbyge i forhold til det her, fordi det er så voldsomme mængder, der kommer så hurtigt, siger Carl Heiselberg.
På Lammefjorden betragter Svend Anker det sørgelige syn af sine marker, der står under vand. Han krydser nu fingre for, at vejrguderne vil vise sig fra en mere nådig side.
- Jeg håber på solskin og tørvejr i rigtig mange dage. Så går det nok, siger Svend Anker.