Efter stenkast: Hjemmeplejebiler skal mærkes

Slagelse Kommune vil mærke alle hjemmeplejebiler. Det sker, efter en af deres hjemmehjælpere var udsat for stenkast i Motolavej-kvarteret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en 69-årig hjemmehjælper, det gik ud over, da en ukendt gerningsmand den 15. januar kastede en sten efter en bil.

Hjemmehjælperen var punkteret og ventede på Falck, da episoden fandt sted.

Stenen smadrede bilens bagrude, og hjemmehjælperen blev ramt af glasset i ansigtet.

Ballade på Motalavej
Læs også
Hjemmehjælper udsat for stenkast på Motalavej
Ballade på Motalavej
Læs også
Hjemmehjælper udsat for stenkast på Motalavej

Ændrer procedure

Stenkastet fik efterfølgende kommunen til at ændre procedure, så hjemmehjælpere nu kun kører ud i hold til Motalavej.

Kommunen følger nu yderligere op på problemet og vælger at mærke alle deres biler. Det skriver Sjællandske.

- Håbet er, at det vil afholde nogle fra at genere dem, skriver erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzell ifølge Sjællandske i en orientering til kommunens byrådsmedlemmer.

Hjemmehjælpere tidligere udsat for overfald

Det var den 15. januar ikke første gang, at kommunale arbejdere er blevet udsat for overfald i kvarteret. Forrige år blev flere personer anholdt for at have slået og sparket to hjemmehjælpere.

Hvornår mærkningen af bilerne bliver gennemført står ifølge Sjællandske endnu ikke klart. 


Nyhedsoverblik