Efter skyderi i Stenlille - to mænd kendt skyldige

Tre mænd stod tiltalt for et skyderi i Stenlille i maj sidste år. Den ene blev frifundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd er kendt skyldige for på en hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Det slog Retten i Næstved fast i dag.

Det sker efter en skudepisode den 28. maj sidste år, hvor der, ifølge tiltalen, blev affyret flere skud mod personer foran forretningen Pizza Burger House, der ligger på Stationsvej i Stenlille på Midtsjælland.

Ikke dømt for drabsforsøg

Tre unge mænd stod tiltalt for drabsforsøg, heraf blev den ene mand frifundet for skyderiet, idet retten ikke kunne bevise, at han var impliceret i skyderiet.

Læs også
Tre mænd på anklagebænken i sag om muligt drabsforsøg 
Læs også
Tre mænd på anklagebænken i sag om muligt drabsforsøg 

De to andre mænd blev ikke dømt for drabsforsøg, men for på lignende hensynsløs måde at volde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, fordi dommerne mener, at det er bevist, at de to var med i bilen den aften, der blev skudt.

Strafferammen er otte år alene for dette.

Affyrede skud ud fra bil

De er desuden dømt for at bruge skydevåben, våben eller eksplosivstoffer på et offentligt tilgængeligt sted, som er egnet til at forvolde betydelig skade på grund af deres særdeles farlige karakter, ligesom de er fundet skyldige i våbenbesiddelse.

Straffen kan forhøjes med indtil det halve, fordi det er en særligt skærpende omstændighed, at skyderiet er foregået på et offentligt sted.

stenlille.jpg
Læs også
Bandeskyderi i Stenlille: Politiet ransager flere steder
stenlille.jpg
Læs også
Bandeskyderi i Stenlille: Politiet ransager flere steder

Skudepisoden i Stenlille skete kort efter klokken 20:00 om aftenen den 28. maj sidste år.

Den unge mand, der er frifundet for skudepisoden i Stenlille, er blevet fundet skyldig i våbenbesiddelse og for besiddelse af et halvt kilo hash og 35 gram kokain. I kælderen under den beboelsesejendom, hvor den unge mand bor, fandt politiet en knallert. Under sædet fandt man udover stofferne også en pistol, der dog ikke er den pistol, der blev brugt under skyderiet i Stenlille. Den unge mand har erkendt besiddelse af kokain, og da nøglen til knallerten blev fundet i hans lejlighed, blev han dømt i disse forhold. 

Anklager: De er tilknyttet bande

Anklageren mener, at de to mænd, der er kendt skyldige i skyderiet i Stenlille, bør straffes med fængsel i otte år. Den mand, der er frifundet for skyderiet, bør idømmes en fængselsstraf på tre års fængsel, mener anklager Siw Olsen.

Tidligere har flere vidner beskrevet i retten, at der stod en del personer udenfor byens pizzaria på gerningstidspunktet. Pludselig kom en rød Polo kørende, hvorfra der blev affyret mellem fire og seks skud fra en mand, der hang med venstre hånd ud af bilen, mens bilen kørte forbi.

Ifølge anklageren er de tre mænd alle tilknyttet banden Loyal To Familia. Siden september sidste år har det været forbudt at være medlem af banden, støtte den eller gå i dens tøj. Alle tre mænd nægter selv at have et medlemsskab af LTF og retten fandt heller ikke, at dette er bevist. 

Politiet vurderer, at en skud-episode mandag aften i Stenlille - nord for Sorø - er banderelateret.

Nyhedsoverblik