Efter skyderi i Næstved: Yngre mand fra Satudarah anholdt i Spanien

En yngre mand med relation til Satudarah er blevet anholdt i Spanien for deltagelse i et skyderi i Næstved i starten af januar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har anholdt en yngre mand i Spanien, lyder det fra Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er han, fordi vi mistænker ham for at have deltaget i skyderiet i Næstved.

Skyderiet fandt sted den 7. januar i år, hvor en 22-årig mand blev ramt af skud i venstre knæ og højre læg. Den 22-årige er allerede kendt af politiet.

Den anholdte har forbindelse til rockergrupperingen Satudarah.

Skyderiet er banderelateret

Politi talstærkt tilstede i Næstved
Læs også
Politi talstærkt til stede - ung mand ramt af skud i boligområde
Politi talstærkt tilstede i Næstved
Læs også
Politi talstærkt til stede - ung mand ramt af skud i boligområde

Den anholdte har deltaget i skyderiet. Hvad det helt præcist indebærer, vil Kim Kliver ikke komme nærmere ind på.

Men én ting er dog sikkert:

- Vi vurderer, at skyderiet er banderelateret, siger Kim Kliver.

- Men det er ikke en del af den konflikt, vi har set den seneste tid. Af efterforskningsmæssige årsager kan jeg ikke komme ind på, hvad det nærmere handler om.

Sidst på ugen bliver manden fremstillet for grundlovsforhør ved en dansk dommer.


Nyhedsoverblik