Efter skudepisode i Nakskov: Elever kaldes ind til ekstraordinær samling

En skudepisode tirsdag aften nær Fjordskolens Byskovafdeling i Nakskov har skabt utryghed blandt forældre. Der må ikke piskes en stemning op, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt. Noget af det, som er allermest forfærdeligt, er, at vi ikke, hvad der præcist er sket, og hvem der har gjort det.

Sådan siger Signe Lund Winther, der er afdelingsleder på Byskolen, efter skudepisoden tæt på Fjordskolens Byskovafdeling i Nakskov tirsdag aften.

Skudepisode
Læs også
Politi afspærrer veje ved skole: Borgere har hørt skud
Skudepisode
Læs også
Politi afspærrer veje ved skole: Borgere har hørt skud

Episoden har givet anledning til at kalde eleverne på skolen til en ekstraordinær samling onsdag formiddag for at orientere dem om gårsdagens hændelse.

Men inden børnene tog i skole i morges havde flere forældre kontaktet skolen, fordi de var utrygge i forhold til at aflevere deres børn så tæt på ’gerningsstedet’.

- Hertil morgen har vi haft rigtig mange forældre, der har ringet og spurgt, om det er sikkert at sende børnene i skole, og det er det selvfølgelig, siger Signe Lund Winther til TV ØST, der også er byrådsmedlem i Lolland Kommune for Socialdemokratiet.

Skoleleder: Der må ikke piskes en stemning op

Episoden med skyderiet fandt sted cirka klokken 18.20, og senere samme aften anholdt politiet en yngre mand med relationer til bandemiljøet tirsdag aften.

quote I alle klasser er nogle af børnene ikke til stede i dag. For nogle af dem skyldes det sygdom, for andre har det handlet om, at forældrene syntes, det var for utrygt at sende dem i skole

Signe Lund Winther, afdelingsleder på Byskolen

Skyderi Nakskov
Læs også
Skudepisode i Nakskov: Person med banderelation anholdt
Skyderi Nakskov
Læs også
Skudepisode i Nakskov: Person med banderelation anholdt

Fordi der er tale om banderelationer, tror skolelederen ikke, at nogen elever fra skolen er direkte involveret, og derfor er det trygt at sende børnene i skole, siger hun og skrev derfor allerede tirsdag aften til forældrene på skolens intraportal for at orientere dem om situationen.

Her er det vigtigt med en balancegang mellem at informere forældrene uden at piske en stemning op, men samtidig fortælle, at vi er opmærksomme på situationen, fortæller hun og konstaterer, at der har været mandefald i alle skoleklasser efter episoden.

- I alle klasser er nogle af børnene ikke til stede i dag. For nogle af dem skyldes det sygdom, for andre har det handlet om, at forældrene syntes, det var for utrygt at sende dem i skole.

Nysgerrige elever kredsede om gerningsstedet

Efter skudepisoden i går fik skolelederen meldinger om, at flere elever var taget forbi skolen for at se situationen an. Hun hørte også fra nogle forældre, at nogle unge mennesker opholdt sig i skolegården under skudepisoden og ikke søgte væk. Og det er simpelthen for farligt, siger skolelederen.

Skyderi Nakskov
Læs også
Skud i Nakskov kom fra en gaspistol
Skyderi Nakskov
Læs også
Skud i Nakskov kom fra en gaspistol

- Vi måtte sige til børnene, at når man hører sådan nogle ting, så skal man gå væk. Når man ikke ved, hvad det er, så er det bedre at smutte Det handler om at få dem til at forstå, at nysgerrighed kan være farligt i sådan en situation.

I forbindelse med skyderiet oplyste Sydsjælland – og Lolland-Falsters Politi onsdag morgen, at skuddene stammer fra en gaspistol. Den unge mand, der blev anholdt tirsdag aften, er blevet afhørt og løsladt, men kan forvente et retsligt efterspil, lyder det fra politiet.

Politiet er stadig i gang med at efterforske sagen.


Nyhedsoverblik