Efter politiaktion ved sommerhus - 14 tiltalt i sag om flere drabsforsøg

Den 26. september sidste år blev seks personer anholdt i et sommerhus i Rødvig. Nu er i alt 14 personer sigtet i sagen om flere drabsforsøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har nu rejst tiltale mod i alt 14 personer i en sag om våbenbesiddelse og flere drabsforsøg.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Drabsforsøgene skulle være begået i september 2018 som led i en bandekonflikt i Københavnsområdet. 

Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Stor politiaktion på Stevns: Betjente med maskinpistoler i stor aktion mod sommerhus
Politi, politibil, blå blink, patrulje, patruljevogn
Læs også
Stor politiaktion på Stevns: Betjente med maskinpistoler i stor aktion mod sommerhus

Seks af de 14 tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 26. september 2018. De opholdt sig i et sommerhus i Rødvig på Stevns.

Gemte sig i sommerhuset

I oktober kunne Ekstra Bladet fortælle, at i alt 11 unge havde opholdt sig i sommerhuset, som de havde lejet igennem et sommerhusbureau.

Her gemte de sig for bandekrigen i København, der netop i dagene op til aktionen havde budt på skudattentater og attentatforsøg. Politiets formodning er, at gruppen i sommerhuset lagde planer for angreb overfor deres fjender, skrev Ekstra Bladet.

Efter anholdelserne i Rødvig er endnu flere blevet anholdt og varetægtsfængslet.

Københavns Byret har afsat 34 dage til at køre sagen, der kommer til at løbe fra den 4. december 2019 til den 7. maj 2020.

Københavns Politi har ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.


Nyhedsoverblik