Efter overfald og fangeflugt: Skarp kritik af Storstrøm Fængsel

Kriminalforsorgen tager ikke højde for personaleunderskuddet i Storstrøm Fængsel på Falster, lyder kritikken fra Fængselsforbundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

”Det er personalets sikkerhed og tryghed, der er helt afgørende for, at det her bliver en succeshistorie".

Sådan lød det i åbningstalen, da landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), sidste år indviede Storstrøm Fængsel i Nørre Alslev på Falster.

Et fængsel, der betegnes som Danmarks – nogen siger Europas – mest moderne og sikreste fængsel.

Men det var langt fra en tryg og sikker oplevelse, som tre fængselsbetjente havde, da en af fængslets fanger slap fri i en befrielsesaktion onsdag.

quote Det var en modbydelig hændelse, og de involverede er selvfølgelig meget påvirkede af oplevelsen

Kim Østerbye, formand for Fængelsforbundet

Den indsatte flygtede efter en befrielsesaktion ved Nykøbing F. Sygehus. Her blev tre fængselsbetjente truet til at udlevere fangen til to gerningsmænd.

Fangen blev befriet af to mænd, der truede personalet på livet, fik fangen udleveret og kørte afsted i en personbil. Resten af dagen var højspændt, da politiet satte en omfattende klapjagt ind på at finde frem til de tre mænd.

Den undslupne fange og de to mænd, der befriede ham, blev alle anholdt onsdag og varetægtsfængslet torsdag.

Men selvom fangen igen kom bag lås og slå, var der ikke meget at fejre på fængslets ét års fødselsdag, som også faldt torsdag.

Hændelsen har nemlig både påvirket de involverede betjente og deres kolleger i Storstrøm Fængsel.

- De har været chokerede over, at der nu bliver brugt våben og trusler på livet for at få en indsat ud. Det trykker selvfølgelig kollegaerne rigtig meget. Det var en modbydelig hændelse, og de involverede er selvfølgelig meget påvirkede af oplevelsen, fortæller Mads Holgersen, der er Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel. 

Fængselsbetjente bærer ikke våben, og derfor var de tre fængselsbetjente, som stod for sygetransporten, ikke rustet til at tage kampen op med de to mænd. Ifølge Kim Østerbye, der er formand i Fængselsforbundet, bør det også være sådan. Politiet skal være den eneste myndighed, der har våbenbærende ansatte, mener Kim Østerbye.

fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning
fange2.jpg
Læs også
Fagforbund efter fangeflugt: Fængselsbetjente mangler træning

Fængslets uheldige opstart

Mens formanden holder fast i, at medarbejderne optrådte topprofessionelt, retter han i stedet kritik mod de rammer, som fængslet drives i.

Ifølge formanden skal ansvaret placeres hos Kriminalforsorgen Sjælland, der varetager Storstrøm Fængsel. Han mener nemlig ikke, at Storstrøm Fængsel har fået tilstrækkelige rammer for at kunne huse landets værste kriminelle.

- På vegne af mine medlemmer kan jeg sige, at fængslet har fået en rigtig kedelig opstart, fordi man har startet et nyt fængsel op uden at have det nødvendige personale til at gøre det. Det er meget svært at få lokale procedurer på plads, hvis halvdelen af personalet er lånt fra andre steder, siger Kim Østerbye.

Tillidsrepræsentanten i Storstrøm Fængsel har samme opfattelse.

- Jeg er meget enig med Kim (Østerbye, red) i, at man ikke har sørget for at have bemanding til fængslet. Man har lagt det langt væk, langt ude på landet, i forhold til at kunne tiltrække og rekruttere personale til Storstrøm Fængsel. Så vi kæmper på ulige vilkår med hovedstaden, og det gør det rigtig svært at have den personalenormering, der skal til, siger Mads Holgersen og tilføjer:

- Gennem det sidste år er der blevet åbnet for bygningerne uden at have personale på plads, så vi står med et enormt personaleunderskud i Kriminalforsorgen i det hele taget, men helt specielt i Storstrøm Fængsel.

Rasmus Andersen, områdedirektør i Kriminalforsorgen Sjælland, erkender, at der mangler betjente, men mener, at det er en nødvendighed at udbygge fængslet for at kunne huse flere hårde kriminelle.

quote Gennem det sidste år er der blevet åbnet for bygningerne uden at have personale på plads

Mads Holgersen, Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Storstrøm Fængsel

- Vi har fået flere hårde kriminelle og skal sikre, at vi har mange sikre institutioner. Det er derfor, vi prøver at udbygge Storstrøm, så hurtigt vi kan, siger han til TV ØST.

Områdedirektøren fastlår, at Kriminalforsorgen gør alt, hvad der er muligt, for at sikre gode arbejdsforhold.

- Vi mangler betjente, ikke mindst på Storstrøm. Vi prøver at organisere det dernede, så dem, der kommer fra andre institutioner, får så gode vilkår som muligt, og at det samme gælder for det faste personale. Det tager tid at lave en ny institution, det må vi også erkende.

Overfald og overflytninger

Storstrøm Fængsel har af flere omgange været plaget af overfald på ansatte og indsatte.

I april var uroen værst. Her blev to fængselsbetjente overfaldet på under en uge af fængslets indsatte. Begge overfaldsmænd var medlem af den nu ulovlige bande Loyal to Familia (LTF), der har mange bandemedlemmer bag tremmer i det falsterske fængsel.

Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse
Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse

Den ene fængselsbetjent blev overfaldet med knytnæveslag, den anden blev stærkt forslået efter gentagne slag i ansigtet med en tundåse i en sok. 

Også den drabsdømte Peter Madsen er blevet overfaldet i fængslet, og det sendte den 47-årige ubådskaptajn på kortvarigt ophold på hospitalet. Efter overfaldet blev Peter Madsen overflyttet til Herstedvester Fængsel i Albertslund.


Nyhedsoverblik